School of X udgiver skyggefuld musikvideo til kærlighedssinglen”Bad Love”

Foto: Fryd Frydendahl

Nu hvor der ikke bliver spillet nogen livekoncerter, hvor man kan få stillet sin trang til at opleve musik visuelt, er det dejligt når kunstnere udgiver musikvideoer, der kan aktivere synssansen. Det har School of X gjort til musikerens nyeste udspil.

I fredags skød School of X weekenden i gang med udgivelsen af andensinglen “Bad Love”. Nummeret er fra det kommende debutalbum Armlock, som udkommer den 29. maj. Her bragte vi en artikel om nummeret, der er en sørgmodig og poppet kærlighedssang. Sangen handler om den ensomhed, man nogen gange kan føle i et forholds tosomhed.

Nu er School of X så aktuel med en abstrakt og skyggefuld musikvideo der sætter billeder på den melodiske el-guitar, de bløde klaverakkorder og vokalen, der er i fokus. Videoen viser slørede dobbeltbilleder af Rasmus Littauer’s melankolske syngende ansigt. Disse billeder bliver afbrudt af små dystre klip af blandt andet en gøende hund og en op-speedet tur gennem byen i bil. Videoen går godt i spænd med lydsiden, og til sammen er det en helt særegent musikoplevelse.

Nedenfor kan du se musikvideoen til “Bad Love”:

Tags:
Karoline Mutinta Jørgensen
Karolinejorgensen@bandsoftomorrow.com