30 apr Oliver Malcolm mestrer DIY-stilen og imponerer med sin nye single “Kevin”
Foto: Glen Matheny
Den 22 årige engelske Oliver Malcolm har slået sig ned i LA, og har efterfølgende fået stor succes som producer og artist.
Den engelske artist Oliver Malcolm, har fået sig noget af en debut. I februar udgav han sin første single “Switched Up”, som allerede har over to millioner streams på Spotify. Senere udgav han sangen “Helen”, der oven i købet fik en musikvideo, som han selv instruerede. Og det er ikke det eneste han selv har gjort. Multitalentet har nemlig selv produceret og mixet al sin musik, og har oven i købet også produceret for store etablerede artister som Joey Bada$$, Jay Rock, Tinashe, Masego og Ari Lennox og mange flere.
DIY-artisten har netop udgivet sin trejde single i rækken. Sangen hedder “Kevin”, og her viser han, hvordan han kan eksperimentere med udtryk og lyde, hvilket gør at det er svært at sætte en genre på musikken. Den nye single emmer af kreativitet, og har et legende og farverigt univers, som virkelig overrasker. Selv fortæller Oliver Malcolm om sin musik:
– Det er en skør tid vi lever i. Jeg vil gerne vise, at der er god musik ude i horisonten. Jeg er klar til at skubbe til kulturen og storme industrien, og vende op og ned på alting. Jeg vil gerne være det lys for enden af tunnelen.
Du kan lytte til den nye single “Kevin” af Oliver Malcolm her: