LYSE NÆTTER tager os med på en rejse til San Fancisco med deres nye single

Foto: Mikkel Suppras

Den nye single fra LYSE NÆTTER, er deres tredje i rækken, og denne gang inviterer de os på en tur til San Francisco.

Den danske rockkvartet LYSE NÆTTER blander psych, shoegaze og indierock med catchy hooks og vocoder. De tilsætter derudover også poetisk dansk lyrik der handler om livet og døden til musikken. De udgav debutsinglen “Det Forjættede Land” , hvor de gav os deres bud på, hvordan rock skal lyde anno 2020. Sidst vi hørte fra dem var med singlen “Det Indre Rum”, der var et sårbart og ærligt nummer.

Nu er de klar med tredje-singlen “San Francisco”. Sangen handler om at flygte fra dagligdagens almindeligheder, og at være drømmende og længselsfuld. Mere præcist handler den om at drømme sig væk til solrige Californien og smukke San Francisco. Noget der passer utrolig godt ind i denne COVID-19 tid, hvor man virkelig drømmer sig væk til skønne rejser.

De tre sange der er udgivet, bliver senere på året samlet på bandets debut EP. Men indtil da kan man glæde sig over den nye single “San Francisco”, som du kan høre herunder:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com