Jamie xx afslører sig selv som artisten bag klubhittet ‘idontknow’

Foto: Laura Coulson

Siden efteråret 2019 har dette track floreret på diverse klubscener, men uden et artistnavn bag. Nu står Jamie xx frem som kunstneren bag.

Den veletablerede og nytænktende producer Jamie xx høstede stor international succes med sit debutalbum In Colour tilbage i 2015, foruden at være et anerkendt medlem af den engelske indiepop-gruppe the xx. Der skulle dog vise sig at gå fem år, før det næste udspil fra soloprojektet officielt landede, og det gjorde singlen “idontknow” altså i går. Egentlig har sangen floreret på klubscener og dansegulve siden efteråret 2019, men dengang vidste man ikke hvem der stod bag det dansable, elektroniske track. I går fik nummeret så officielt release, og Jamie xx markerer sig altså som aktiv på musikscenen igen.

Hør “idontknow” herunder, og få måske et flashback til en mørk og svedig klubaften, mens du danser løs i stuen.

Tags:
Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com