Håbefuld single fra indie-popstjernen Joesef

Foto: PR

Den skotske indiepop-stjerne Joesef er ude med en soulet single, der sætter fokus på svære forhold og kvinders rettigheder.

Harmonierne er svævende og guitaren klingende på den nyeste single “The Sun Is Up Forever” fra den skotske fremadstormende stjerne Joesef. Singlen er både skrevet, indspillet og produceret af musikeren selv. Kunstneren er kendt for sin forførende indiepoppede lyd på blandt andet hittene “Don’t Give In”, “Loverboy” og “Limbo”. Musikerens værker er ladet med soulede toner og følsomme emner. Den nyeste singleudgivelse er ingen undtagelse, der med få elementer tager en med ind i et drømmende univers, hvor optimismen hersker.

Den dybfølte fortælling er både barsk og smuk. Sangen handler om og er skrevet til hans mor, der efter det voldelige forhold med Joesef’s far endelig er brudt ud af mørket og er ved finde glæden. Teksterne er hjertevarme på en rørende måde, og bringer håb.

Hør nummeret her:

Tags:
Karoline Mutinta Jørgensen
Karolinejorgensen@bandsoftomorrow.com