fbpx

A Kind of Man udgiver dobbelt musikvideo i samarbejde med anerkendt instruktør

Foto: Sebastian Buur

Det er indierock i verdensklasse, der kommer fra den danske musiker Bjørn Rosenquist med soloprojektet A Kind of Man. Til at gøre hans melodiske lo-fi lyd selskab, har kunstneren samarbejdet med den prisbelønnet og anerkendte filmmager Meeto om at skabe to sammenhængende musikvideoer, som er blevet udgivet i dag.

Det er numrene “Flip” og “A Kind of Man” fra A Kind of Man‘s selvbetitlede ep, som udkom i november sidste år, der har fået en tilhørende dragende billedside. Med æstetiske billeder udspiller der sig en fortælling om at miste og blive voksen. Selv siger instruktøren Meeto om de sammenhængende musikvideoer:

Visionen med videoerne var at lave en fortælling om at miste. Om at miste sig selv og om at miste hinanden. At alting har en ende, og at man kun har hinanden til låns. En slags “coming of age” historie om at gå fra barn til voksen, samtidig med at det er en historie om en far, der må give slip på sin søn, som bliver voksen og skal stå på egne ben.

Denne fortælling bliver fortalt med stor sans for menneskelige relationer og med evne til at gøre en klassisk fortælling intens og atypisk – hvilket understreges i det utraditionelle filmformat der bliver brugt. Dette er ikke første gang, de to kunstnere arbejder sammen. Sidste gang var det med musikvideoen til nummeret “Teddy Love”, der blev nomineret som bedste musikvideo til The True Award 2019.

Med alt det sagt så taler videoerne og musikken mest for sig selv, og du kan se dem begge nedenfor.

Se første del til nummeret “Flip” her:

Den flotte fortælling fortsætter til nummeret “A Kind of Man” her:

Karoline Mutinta Jørgensen
Karolinejorgensen@bandsoftomorrow.com