fbpx

Very Verys dagsdrømme er ikke helt som alle andres

Foto: PR

Torontobaserede Very Very har udgivet endnu en single. Denne gang om at dagdrømme om kærestens smerte.

Skønne Very Very er en Canadisk producer og sanger, der i dag er ude med sin anden udgivelse “Daydreams”. Det er svært at beskrive hendes lyd, og sætte den i kasser der passer. For selv med kun to udgivelser, så er det som om Very Very bare har sin egen lyd. Der er noget modent og retro over “Daydreams”, der sagtens kunne placeres 20-30 år tilbage, samtidig med at den også føles meget moderne. Genreblandingen og det markante orgel skriger efter opmærksomhed, som Very Very virkelig fortjener. Selvom dagdrømme oftest forbindes med noget positivt, er det i denne omgang ikke ligefrem søde drømme – hun dagdrømmer nemlig om at såre kæresten på forskellige måder.

Til “Daydreams” nåede hun lige et smut til Mexico, inden det hele lukkede ned, og skød den både skønne og groteske musikvideo, hvor man ser Very Very gå rundt som en billedskøn kvinde, mens hendes kæreste ligger død rundt omkring – dræbt på forskellige måder. Lyt til “Daydreams” og se den flotte musikvideo herunder:

Tags:
Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com