fbpx

In Memoirs synger om kærlighed på sin nye lækre pop-sang

Foto: Asger Stage

Den fremadstormende artist In Memoirs er nu klar med den sidste single inden udgivelsen af hans nye album.

Den danske artist Morten Fillipsen, der laver musik under navnet In Memoirs, har efterhånden vist sit værd på den danske pop-scene. Man kender ham også som som én af de to forsangere fra folk/rock bandet The Grenadines. Derudover vil nogen måske kunne huske ham fra det legendariske MGP nummer “Du Er Ikke Som De Andre P’ir”, som han optrådte med som helt ung tilbage i 2002. Dog har musikken groet på Morten Fillipsen, der efterhånden har en solid mængde udgivelser i bagkataloget. Han udgav sin første single “Wish” tilbage i 2016, og har senere hen haft succes med albummet Love, Dreams & Sunsets fra 2017.

Nu er In Memoirs klar med sit sidste udspil inden udgivelsen af hans kommende album. Singlen hedder “You Can’t Hold Back My Heart”, og som titlen antyder, emmer sangen af store følelser. Den handler om at give slip, og lade fornuft og bekymringer blive glemt og opslugt i kærligheden. Sangen har en optimistisk pop-lyd, der er charmerende og gennemført. Vokalpræstationen er helt i top, og leverer den søde tekst helt til dørs. Sammen med sangen har Morten Fillipsen også lavet en sød musikvideo. Du kan høre sangen og se den tilhørende musikvideo her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com