fbpx

Mørkt Stof gør debut med den støjrockede single “Knuder”

Foto: Dennis Morton

Det danske band Mørkt Stof har netop sluppet deres debutsingle “Knuder”, der bæres af et stærkt dansksproget lyrisk univers.

I fredags gjorde den danske kvintet Mørkt Stof en virtuel entré på musikscenen. Med debutsinglen “Knuder” kommer bandet omkring et bredt spektre af genrer, og præsenterer sig relaterbart, åbent og ærligt med den velartikulerede dansksprogede lyrik.

Teksten til “Knuder” er inspireret af poesiværket “Knots”, der er skrevet af psykiateren R.D. Laings, og akkompagneres af en kontrastfyldt lydside. I omkvædet rives lytteren rundt af en støjrocket guitar, der fylder godt ud i lydbilledet, mens verset er nedpillet og basbåret.

Bandet har med deres debutsingle annonceret, at der i løbet af de næste par måneder vil komme tre singler, og at diverse releaseparties selvfølgelig må vente til en post-corona-tid.

Hør den spændende debut her:

Tags: