fbpx

Alfie Templeman er gået sammen med Coach Party på den nye sprøde sang “My Best Friend”

Foto: Blackksocks

Alfie Templeman og Coach party viser et stærk collab på den nye sang “My Best Friend”, der udkom i dag.

Alfie Templeman har med sine blot 17 år slået benene godt og grundigt væk under os med sange som “Don’t Go Wasting Time” og “Who I Am”. Derfor er han også i blandt de 20 internationale navne, som vi, mener man bør holde et vågent øje med i 2020. Senest udgav han sangen “Happiness In Liquid Form”, der ligeledes var et stærkt udspil.

Nu er han klar med sangen “My Best Friend”, hvor han sammen med det fremadstormende band Coach Party viser et lækkert og selvsikkert udtryk. Sangen er båret af sprøde guitarriffs og besidder et farverigt og legende univers, der beskriver en ven, som man anser som værende en ‘partner in crime’, og derfor har sangen også et lettere lusket udtryk, der understøtter handlingen.

Den nye single er i øvrigt en del af Alfie Templemans kommende EP Happiness in Liquid Form, der er ude den 15. juli. Du kan lytte til den nye sang “My Best Friend” lige her: