fbpx

Joyce udgiver i dag et energisk nummer, der er titelsangen til deres kommende album

Foto: Joe Miller

Det fremadstormende band Joyce er i dag klar med deres tredje single i rækken, der oven i købet også er en teaser til deres kommende album.

Bandet Joyce har med deres blot to udgivelser i bagkataloget, vist sig som et lovende band på den danske musikscene. De var annonceret til dette års Roskilde Festivals væktslagsprogram, som jo bekendt desværre ikke bliver afviklet i år. Med god grund har de haft stor succes, og de var også en del af vores liste over 20 danske navne, som vi mener, man bør holde et vågent øje med i år, efter at vi oplevede dem live til VEGAs Udvalgte 2020, hvor de slog benene væk under os.

I dag er de klar med deres tredje single “Formskifter”, der oven i købet også er titelnavnet til deres kommende album. Sangen handler om at iføre sig forskellige masker, for at passe ind i samfundets rammer. Selv fortæller bandets forsanger Sebastian Wegener:

Sangen handler om en tid, hvor jeg følte, at min personlighed var splittet i to. Jeg var et sted, hvor jeg ikke vidste hvilken “maske” der var den rigtige mere, hvilket gjorde mig ensom og aggressiv. Jeg tror de fleste kan genkende følelsen af, at påklistre sig en rolle for at passe ind og føle, at man mister sig selv i processen.

Sangens handling bliver understøttet af en høj energi, som vi bedst kender det fra Joyce; bærende trommer, guitarriffs og en lækker bas. Og forsangerens dybe og lækre vokal giver sangen kant.
Du kan høre det nye nummer “Formskifter” her:

Tags: