fbpx

Brødrene Hans Gass og Philip Gass er gået sammen på sangen “Ingenting”

Foto: Anne Julie Østergaard

Brødrene er i dag klar med en lækker R&B-kærlighedssang, der er perfekt til de lune sommeraftner vi har i vente.

I dag kan de to brødre Hans Gass og Philip Gass, på henholdsvis 23 og 14 år, løfte sløret for deres første single sammen. Storebror Hans kender man også som forsanger og sangskriver i bandet Lillevangen, der er et stærkt hiphop-navn i Danmark, og derudover har han også en single i bagagen som solist, nemlig sangen “Se Mig” med Jonas BG. Nu er brødrene klar med deres første single, ud af forhåbentligt mange.

Sangen hedder “Ingenting”, og er en ulykkelig kærlighedssang, der emmer af søde følelser, der på grund af den store aldersforskel på Hans og Philip, er skrevet med forskellige perspektiver på kærlighed, og hvordan det føles at miste den. På trods af Philips unge alder, har han skrevet og spillet størstedelen af den instrumentale del af sangen, hvor Hans har stået for teksten og produktionen. Sangen bærer præg af et Lo-Fi, jazzet udtryk og sprøde poppede R&B-vokaler.

Du kan lytte til brødrene Gass’ nye sang “Ingenting” her:

Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com