fbpx

Tessa Violet viser en humoristisk side af sig selv på videoen til sangen “Bored”

Foto: Brian Gahan

Tessa Violet, kan nu løfte sløret for musikvideoen til “Bored”, en sang fra hendes nyeste album.

Den amerikanske sanger og sangskriver Tessa Violet, der har sine rødder i Oregon, udgav sit seneste album Bad Ideas tilbage i oktober 2019. I dag er kun klar med en finurlig og humoristisk musikvideo til sangen “Bored”. Om sangen fortæller hun:

Jeg skrev “Bored” på et tidspunkt hvor jeg følte mig utroligt isoleret. Jeg arbejde derhjemme og jeg havde problemer med at sove og finde på ting at lave ude for huset. Ikke for at lyde helt mørk, men jeg frygtede næsten at lægge mig til at sove, fordi jeg ikke kunne overskue en ny dag. (…) Jeg ville gerne lave en video til sangen, der afspejlede den følelse og den frygt. Nu er det rimlig vildt at udgive videoen, på grund af den verdensomspændte selv-isolation. Måske vil den hjælpe dig, måske vil den få dig til at føle dig skør. Men uanset hvad er vi sammen i det her.

Sangen er legesyg og farverig, og emmer af en gennemført pop-vibe. Videoen afspejler sangens titel utrolig godt. Det er en video der tager kedsomhed helt bogstaveligt. Den foregår udelukkende inde på et værelse. Men på trods af den ellers optimistiske sang, så gemmer videoen også på de mørke sider, som Tessa Violet beskriver. Derfor bliver den til en smuk blanding af humor, men også en seriøsitet, og det klæder det lette pop-nummer rigtig godt.

Du kan høre sangen “Bored” af Tessa Violet, og se den tilhørende musikvideo her:

Tags: