fbpx

London-baserede Fran-Lobo trækker inspiration fra både orkestermusik og klubscene på sin nye single “Brave”

Foto: El Hardwick

London-baserede Fran-Lobo er ude med titelsangen til den kommende EP ‘Brave’, og kommer med et stærkt budskab.

Fran-Lobo er en britisk sanger, producer og DJ, der trækker sin primære inspiration fra både orkestermusik og klubscenen i London. Den talentfulde musiker blander altså det organiske og elektroniske, og skaber unik harmoni, senest på den nye single “Brave”, der er titelnummeret fra den kommende EP, der udkommer den 19. juni. Om singlen fortæller Lobo selv:

– Det her nummer var en mantra til mig selv om, at jeg skulle blive ved med at være modig, for der er ikke noget andet valg i den verden vi lever i, eller i et forhold, der er ved at falde fra hinanden. Livet går videre, og vi har ikke andet valg end at følge med. Det er også en kommentar til de intense forventninger der er til kvinder; hvad man skal og ikke skal være.

Singlen kommer i kølvandet på de to seneste udgivelser “Monster” og “Give Me Something” som også vil være at finde på EP’en.

Giv “Brave” et lyt herunder:

Tags:
Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com