fbpx

PREMIERE: SILQUE sætter tempoet ned på drømmende livesession af “The Love You Give”

Foto: Ida Maria Hiitola Pedersen

De fremadstormende indie-rockere fra SILQUE har sat tempoet ned på ny nedpillet livesession af “The Love You Give”

Det er blot tre uger siden, at SILQUE slap deres nye ørehængende single “The Love You Give”, som er forløber for bandets kommende plade. Bandet fangede vores opmærksomhed til Blossom Festival i år, hvor de udviste en utrættelig energi, og en stor sikkerhed på livescenen. I dag kan vi afholde premiere på en ny livesession af “The Love You Give”, som viser en før uset side af bandet. Her er det blot el-guitar og vokal der får lov at skinne, i en skøn, down-tempo version af nummeret, spækket med rumklang og stemning.

Læs også  Blitzkrig hylder hverdagens helte med deres nye single "BBB"

“The Love You Give” tager fat i den universelle kærlighed, der findes mellem os mennesker. Sangskriveren Anders Friis forklarer:

Hvis man hovedsageligt går ud fra tanken, at den kærlighed man sender ud, også er den, man får tilbage, er individet på rette vej. Jeg har længe gerne villet skrive en sang, der havde det budskab.

Tag et lyt til den drømmende livesession herunder:

Tags: