fbpx

Klaptrae er i ægte DIY-stil klar med en live session af sangen “Soffie”

Foto: Jonas Villadsen

Tilbage i november måned udgav Klaptrae sin debut-EP, hvor man kunne finde sangen “Soffie”. Nu er han klar med en smuk liveudgave deraf.

Den spirende sanger, sangskriver og producer Laurits Steinberg laver musik under navnet Klaptrae, og han har virkelig slået benene væk under os med sin eksperimenterende, elektroniske pop-musik. Hans lyd bærer præg af stemningsfyldte knitrende fragmenter og en æstetik, der pendulerer mellem et drømmende, folket og elektronisk univers.
I efteråret 2019 udgav han debut-EP’en A Year Of Abtraction, der på alle måder viser, hvor utrolig dygtig en musiker han er. Derfor var han også en del af Bands of Tomorrows Uncovers, da festivalen løb af stablen på Loppen i slutningen af januar. I den forbindelse stillede vi ham ti hurtige spørgsmål.

Nu er han (i bedste karatæne-stil) klar med en lækker liveudgave af sangen “Soffie” i ægte DIY-stil. Han er i videoen helt alene og viser her endnu en gang, at han mestrer den elektroniske genre. Sangens tekst er både på dansk og engelsk, hvilket giver den et ret unikt udtryk. Du kan se live-versionen af “Soffie” herunder:

Tags: