fbpx

Jens Nørhave løfter sløret for en lækker R&B-single, der emmer af store følelser

Foto: Jonas Fogh

Det er efterhånden ved at være et par år siden, at Jens Nørhave sidst udgav ny musik – men nu er han heldigvis klar med en spritny single.

Den 29 årige danske R&B-sanger Jens Nørhave udgav sin debut-EP Opløst tilbage i efteråret 2018, hvilket også er det sidste, vi har hørt fra ham. Her viste han et lækkert melankolsk R&B-udtryk, der understøttes af smuk lyrik. Hans nye single “Jeg vil ikke gå” er ingen undtagelse. Her bliver de poetiske tekster båret af et blødt og minimalistisk elektronisk musikunivers.

Sangen handler om ungdommens tvivl, ambivalent kærlighed og den ensomhed, der følger efter et brud med en person, man stadig elsker. Den hudløst ærlige sang rummer både en dejlig vokalpræstation og et gennemført rap-stykke, som giver sangen kant. Du kan lytte til det splinternye udspil “Jeg vil ikke gå” fra Jens Nørhave lige her:

Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com