fbpx

Den fremadstormende duo WIINSTON gør et markant genreskrift på deres nye single “Time”

Foto: Dennis Morton

Duoen WIINSTON har siden deres debut holdt sig til en lækker pop/R&B lyd, men med deres nye single udfordrer de genren.

WIINSTON, som består af sanger Daniel Richards og producer Alfred Thomas, debuterede tilbage i 2017 med sangen “Canada”, hvor de viste et stærkt R&B-udtryk, og senere hen har de haft stor succes med deres to albums MIDNIGHT ROCKET og JELLYFISH. De har samlet ikke mindre end flere millioner streams, og dermed vist at de fortjener en plads på den danske musik scene. Derudover har duoen blandt andet spillet på Musik I Lejet 2019, hvor de imponerede vores anmelder.

I dag kan WIINSTON løfte sløret for deres første single i 2020, og her er de gået sammen med den dansk/britiske duo RoseGold. Her har de udfordret genren, og boostet tempoet en smule op, der med lækre guitarriffs og høj energi, der får duoen hen i en punk-poppede lyd. Selv fortæller de:

Vi stod pludselig og toplinede på noget, der mindede os om de der udødelige guitarriffs, der holder selv den værste 20 år gamle amerikanske high school B-film oven vande. Der opstod et fucked up, men fantastisk paradox mellem vores rødder i R’n’B og hiphop og et smadret punk-pop-track.

Du kan lytte til WIINSTONs nye single “Time” ft. RoseGold lige her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com