16 apr GIMI synger om at genvinde magten efter et break up
Foto: Bobby Mandrup
For første gang i hele to år, er GIMI nu klar med en skøn single, der er en følsom affære.
Den dansk/kosovo-albanske kunstner GIMI er vokset op i Sønderjylland, men er senere flyttet til London for at forfølge musikdrømmen. Han udgav sin første single “The Boys Downtown They Keep On Eyefucking Me” tilbage i 2018. Nu er han tilbage i København, og for første gang siden udgivelsen af debutsinglen, er han klar med ny musik.
Den nye single hedder “Boy Bye”, og som titlen antyder, gør GIMI op med alle sine tidligere forhold. Han skaber et farverigt og sarkastisk tekstunivers, der handler om at genvinde magten efter et break-up. Den legende tekst bliver understøttet af en gennemført synth-pop lyd. Melodierne er super catchy, og man får en fornemmelse af en stærk attitude, der på alle måder smitter.
Sangen har også fået sig en lyrikvideo, som kan ses her: