fbpx

Den dansk/iranske Murky Munroe smider ny single som teaser til kommende debut-EP

Foto:  Mikkel Sylvester Larsen

I sidste uge kunne Murky Munroe løfte sløret for sin blot anden single, og senere på foråret kommer hans debut-EP.

Den dansk/iranske sanger Murkey Munroe, med det borgerlige navn Mazdak Khosravi, udgav i november 2019 sin debut-single “The Drought”, der viste hans alt-folk udtryk. Nu er han klar med det næste udspil i rækken, sangen “I’ll Let You In”. Sangen emmer af lækre guitar-riffs og især hans mørke og bløde vokal er i front. Sangen er en teaser til den kommende EP EVE. EP’en omhandler følelsen af at blive tiltrukket af ting, man af erfaring ved er destruktive. Murkey Munroe uddyber:

– Jeg har en besynderlig evne til at bevæge mig ud i nogle ret bizarre situationer, og der har været perioder, hvor selvdestruktiviteten har haft lidt for godt fat – noget jeg har forsøgt at finde hoved og hale i på ’EVE’. Sangene på ’EVE’ er lyden af mig der – nogle gange febrilsk og forvildet – forsøger at finde lyset for enden af tunnelen.

Du kan lytte til sangen “I’ll Let You In” lige her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com