fbpx

Yakuza tager dig med i byen til den lyse morgen på “Turnt Up”

Foto: Warner Music Denmark

Rapperen Yakusa serverer knivskarp lyrik på den nye single “Turnt Up”, som bringer tankerne mod endeløse byture.

Med et ønske om at sætte ord på følelsen af dryppende selvtillid og utrættelig energi, slap danske Yakuza i fredags sit nye track “Turnt Up”. Om tracket fortæller hun selv:

– Jeg ville gerne skrive en sang om den følelse, du har på dansegulvet, når du står med dine piger og bare vil danse til den lyse morgen. Dén følelse, hvor man føler, at trætheden aldrig rammer – det kalder vi at være ”Turnt Up”.

Nummeret er skabt til et svedigt dansegulv en fredag aften, men desværre går der på grund af coronavirus et stykke tid, før man kan fyre sine yndlingsmoves af til denne banger i byen.

Live har Yakuza også et godt ry og har blandt andet spillet koncert på Countdown Scenen under Roskilde Festival, på Rådhusplanden til Pride, og til et Girls Are Awesome-event. Den talentfulde musiker er altså én, man skal holde øje med i den kommende tid. Giv “Turnt Up” et lyt og lad dig drømme væk til byture og dansefest.

Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com