fbpx

PREMIERE: Natlyst byder ind til en magisk livesession med uudgivede numre

Foto: Therese Vadum

Det tryllebindende band Natlyst har i lyset af coronasmitten optaget tre magiske livesessions af tre endu ikke udgivede numre. Trilogien kalder de ‘<~>’, og i dag holder vi premiere på “<“.

Det syv mand stærke band Natlyst fra Aarhus lavede i vinters et samarbejde med produktionsselskabet Karmacat, og resultatet blev en fortællende triologi af ikke udgivede sange: “Stor Og Stærk”, “Når Mænd Skælver” og “Træt Men Ivrig”. Samlet har triologien fået navnet <~>, og udtales Stærk, Skælvende, Ivrig. Numrene har Natlyst valgt at dele i form af tre livesessions, indspillet på kreativ vis i den rå hal i Aarhus. Vi har fået fornøjelsen af, at afholde premiere på de tre numre, som vil udkomme en ad gangen, i løbet af tre torsdage, og idag gælder det nummeret “<” / “Stor og Stærk”.

Triologien er en fortælling om et forhold, fra det første kærtegn til den sidste tåre, og på det første nummer, “<” / “Stor og Stærk”, mærker man for alvor kraften i forelskelsen, mens lydbilledet vokser i takt med intensiteten i forsanger Amandas vokal. Den stærke lyrik tegner et billede af den forgudelse, der følger med, når man først begynder, at holde af en person. Videoen starter sit fokus på dragende Amanda, badet i et rødligt skær, mens der langsomt zoomes ud til det store billede af hele bandet til sidst i sangen.

Den gennemtænkte og vekslende dynamik i nummeret er betagende, og bandet rammer helt plet i deres fortælling om forelskelse. Se den smukke livesession af “<” her, og glæd dig til endnu en næste uge:

Tags:
Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com