fbpx

Avantgarde elektropop-musikeren MOGAN debuter med sangen “What Happens Next?”

Foto: Sen Middleton

Den super autentiske engelske artist udgav i går sin allerførste single, der emmer af elektroniske vibes og avantgarde udtryk.

Den Cardiff-baserede artist MOGAN var i går klar med debutsinglen “What Happens Next?”. Sangen bevæger sig i et eksperimenterende og lettere dystert univers. De elektroniske elementer gør sangen til noget helt særligt, at lytte til, og på nogen måder kræver den lytterens fulde opmærksomhed. Udover det flyvende elektropoppede univers, er teksten også essentiel for nummeret, og der er meget plads til MOGAN’s lækre vokal. Selv fortæller artisten om sangen:

Sangen sætter en teori op om, at være på sidelinjen af kaos. Når alting man er vidne til er så kaotisk, at man hellere vil skære øjnene ud på sig selv med et kompas, end at se hvad der sker næste gang.

Det utroligt stærke udtryk i sangen kommer heller ikke fra noget tilfældigt. MOGAN selv har selv skulle finde en måde at takle skilsmisse og seksuel indentitet. Artisten har skabt et rum for sig selv, ved at bevæge sig i DIY punk-kulturen og Queer-punk fællesskaber. MOGANs baggrund er altså på en måde et fundament for den skæve og meget kraftfulde musik.

Debutsinglen er en del af den EP’en Gutter, der er ude den 24. april. Men indtil da kan du lytte til sangen “What Happens Next?” lige her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com