20 mar Porridge Radio – Every Bad
Foto: El Hardwick
Label: Secretly Canadian
Udgivelsesdato: Fredag den 13. marts 2020
Porridge Radios nye album er det perfekte soundtrack til at være vred på den store onde verden – men du får lov til at have hjertet med.
[rwp_box id=”0″]
Porridge Radio er et dejligt og tiltrængt spark i røven til den politiske dagsorden og det store popmaskineri i musikindustrien. Gruppen fra Brighton, England, er nemlig ikke bange for at vise, at den næste generation kan mere end bare at være telefon-scrollende og passive. Deres lyd giver associationer til at ligge og skrige i en pude og så få et varmt kram af din ven bagefter – vi er vrede, men vi er sammen om det.
Forsangeren Dana Margolin har en charmerende og doven vokalføring, som bliver vejet godt op af det lettere eksplosive lydbillede på åbningsnummeret “Born Confused” og ikke mindst “Sweet”. Herefter bliver vi taget igennem en emotionel rutsjebanetur, hvor Margolins vokal bliver suppleret af lækre korsvar på blandt andet “Don’t Ask Me Twice”. Balancen mellem det aggressive og følelsesladede bliver ramt til finesse, hvor lyrikken er inderlig og lyden er dejlig støvet, energisk og charmerende.
På midten af albummet kommer “Pop Song” ind som et dejligt pusterum fra de intense, vrede og følelsesladede produktioner. Her er udtrykket ømt, og Margolin viser, at der også er et stort blødende hjerte bag den post-punkede og hårde facade. Til gengæld kommer attituden og hårdførheden godt tilbage på “Give/Take”, hvor Margolin og Co. får lov til at kræve deres ret – uden at lyde urimelige eller teenagesure. Især er ordene: // How do I say no without sounding like a little bitch?// And how do I say no without being contagious?// et skønt eksempel.
Til slut kommer der nye boller på suppen, hvor interluden “(Something)” pakker Margolins rå vokal ind i autotune. Lyden er en dejlig afvæksling, og ville have krydret albummet, hvis det havde været med på flere numre. Alt i alt har Porridge Radio formået at lave et album, som er et stort talerør for en hel generation, der føler sig tabt på gulvet, hvor forandring ikke kræves med råb alene, men også forståelse og inderlighed. Der er meget på spil, og det kan man høre på Porridge Radios lyd, der formår at være vred på verden, men at have hjertet med.
