20 mar Mattis er i dag klar med et nyt nummer, der får os til at savne dansegulvet
Foto: PR
Den københavnerbaserede artist er i dag klar med sin første single i 2020, og den emmer af store følelser og dansable rytmer.
Den efterhånden veletablerede artist Mattis debuterede tilbage i 2017 med singlen “Loverboy”, der gav ham et skub ind på den danske musikscene. Siden da har han udgivet en håndfuld singler blandt andet hittet “The Chain”, og EP’en Into the Night EP, som var et stærkt udspil fra ham.
Nu er han klar med årets første nummer “Can’t Get You Out Of My Head”. Sangen bygges op af tunge bas rytmer, bærende trommer, gennemtrægende synths og klaverakkorder. Især sangens omkvæd giver os lyst til at tage en tur på dansegulvet. Men på trods af den dansable lyd, er tekstens handling mindre festlig. Den handler nemlig om et skænderi mellem Mattis og hans kæreste, der tvang ham til at blive konfronteret med sine egene fejl og begrænsninger. Mattis fortæller selv:
– Jeg skammede mig over mig selv efter det skænderi. Min kæreste tilgav mig, men jeg var ikke i stand til at tilgive mig selv, fordi jeg havde opført mig som et komplet fjols. Det var et af den type øjeblikke i et forhold, hvor du ikke agerer som et velfungerende menneske. Det et i den type øjeblikke, at du lærer en masse om dig selv.
Sammen med sangen har Mattis også løftet sløret for en tilhørende musikvideo. Videoen er en animation, og lyrikken bliver også vist i form af bybilledets neonlys, der bryder frem når aftenen falder på. En smuk skildring af sangens udtryk. Du kan lytte til sangen “Can’t Get You Out Of My Head”, og se den tilhørende musikvideo her: