Lad dagdrømmene flyve afsted med den nye single af Toby Ernest

Foto: Katherine Mills Rymer

Den danske musiker Toby Ernest er ude med endnu en stærk single. “Find a River” der udkom i fredags er et atmosfærisk nummer der får en til at flyde med strømmen ind i dagdrømmene.

Den tidligere frontmand i soul-pop trioen The Late Great Fitzcarraldos, Toby Ernest, sparkede sin solokarriere godt afsted med det groovy nummer “Rescue Me” og efterfølgeren “Gonna Be Fine”. Nu er musikeren aktuel med endnu en drømmende sang. 

“Find a River” er en blanding af alt de gode fra 70’ernes klassiske rockscene og 80’ernes spacy disco. Nummeret er mixet af danske Filip Nikolic, også kendt under navnet Turbotito, fra bandet Poolside. Sangen får fint følge af det meditative instrumentale intronummer “See” der sætter en behagelig stemning. Kunstneren har fundet inspiration til sangen fra sin datter River, og den handler om at finde det vigtigste i livet.

Det er tidligere blevet varslet at kunstneren skulle have mere ny musik i ærmet, og at der snart vil være et debutalbum på vej. Et album der vil blande forskellige genre og tidsinspirerede lyde. Vi ser frem til det, men indtil da vil vi nyde “Find a River”, som du kan høre lige her:

Tags:
Karoline Mutinta Jørgensen
Karolinejorgensen@bandsoftomorrow.com