01 mar Det så vi sidste dag på by:Larm Festival 2020
Foto: Isah // Lisa Wiik
Vi er endnu engang taget et smut til by:Larm Festival i håbet om at opdage en masse ny, spændende musik. Årets sidste dag bød på en tur i tidsmaskinen, et smut forbi lande som Canada og England, og så skulle Årets Stjerneskud selvfølgelig kåres.
Lørdagen, som i år var uden konferencer, blev brugt på en masse interessante interviews (som man indtil videre må vente i spænding på at læse), inden musikken igen kunne begynde ud på eftermiddagen.
Første levende billede var den unge Brigt, der på sin hjemmebane leverede en overbevisende performance. De bare 30 minutter var en rejse tilbage i tiden, hvor trompetbukser, rullekraver, brun fløjls og langt fedtet hår var på mode – og her var nordmandens musik det perfekte soundtrack til synet. I et virvar af mellotron, psykedelisk guitar, bombastiske trommer og solide melodier formåede Brigt, at balancere mellem nyere pop og tydelige 60’er referencer – særligt var associationerne til The Beatles første eksperimenterende studiealbum Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. Et tiltrængt nostalgisk pust i musikprogrammet.
Udenfor dalede sneen, og vi kunne nu bevæge os videre hen til endnu et hypet navn – nemlig den norske kvartet Kongle, bestående af Sivert, Andreas, Simon og Sverre, der spillede på den intime scene, Pokalen. Bandet var på vores liste over 25 internationale must-sees på festivalen, og med numre som “Puslespill” og “God Natts Søvn” fik gruppen også indfriet vores forventninger. Musikken, der både emmer af rock, pop og jazz i skiftende taktarter, fik varmet os godt op – hvilket var tiltrængt i den hårde vinterkulde.
Jelassi blev aftenens tredje musikalske indslag. Her fik vi fornøjelsen af numre som “Vem kan ta det?” og “Mattetorsk” – der med sit tunge beat og kraftfulde rap fik taget til at lette fra den smukke Kulturkirken Jakob – inden vi bevægede os videre mod første danske indslag på vores lørdagsprogram. Det kom fra Spring & I, som spillede op til dans med deres dynamiske klubmusik. Selvom publikumfremmødet ikke ligefrem var noget at råbe hurra for, formåede duoen at sætte gang i hofterne hos de, der nu engang var dukket op.
Turen fortsatte op af trapperne, hvor den fremadstormende svensker Augustine kunne indtage scenen. Det er gået utrolig hurtigt for sangeren, der slap sin debutsingle “Luzon” i februar sidste år, nogle måneder efter udgav debut-EP’en Wishful Thinking og blev herefter nomineret som ‘Årets Pop’ til Sveriges P3 Guld. Hjemlandet er vilde med Augustines ørehængende indie-pop, og i går aftes fik vi demonstreret hvorfor. Multiinstrumentalisten, der henholdsvis skiftede fra guitar til klaver og sang, fik udfoldet sin smukke falcet-vokal på numre som “Viola” og “Guts”. Og selvom svenskeren ikke har mange koncerter i bagagen, var det tydeligt, at Augustine er født til at stå på en scene – og vi tror (og håber) da heller ikke, at der går for langt tid før, vi får set ham på danske breddegrader.
Efterfølgende kunne man opleve Okay Kaya i et tætpakket Kulturkirken Jakob, hvor den norske singer/songwriter kunne fylde det majestætiske rum godt ud med sin unikke og smukke toner. De jazzede akkordrundgange og hudløst ærlige tekster var en perfekt kombination – som især var tydeligt under numre som “Dance Like U” og “Habitual Love”. Okay Kaya leverede på alle måder en rørende og nærværende performance, som man kun kan drømme om at genopleve, og som i den grad leverede op til forventningerne.
Inden Årets Stjerneskud skulle udnævnes, kunne vi lige nå forbi danske Blondage, der skulle spille sin anden og sidste koncert på årets festival, og som vi tidligere på dagen mødte til en lille snak. For en yderst kompakt publikummasse spillede hun sine velskrevne sange fra den spritnye debut-EP I Love Music, som landede dagen forinden – heriblandt det catchy track “Over It”.
Så var det blevet tid til, at Årets stjerneskud skulle kåres. Et par timer forinden var de 10 nominerede blevet indskrænket til tre, og vi var derfor spændte på, om det ville blive Musti, Safario eller Isah, som løb med sejren og de 500.000 norske kroner. Til eventet blev girl in red i øvrigt spottet nede blandt publikum og hevet op på scenen til en spontan snak om, hvad hun havde fået ud af at vinde prisen sidste år. Snakken gik dog mest på, hvor få penge hun havde tilbage – og på baggrund af det vilde år, artisten har haft, er der da heller ikke noget at sige til, at hun måtte joke med kun at have beskedne 20.000 kroner tilbage. Efter denne ultrakorte samtale mellem værten og girl in red skulle vinderen blandt årets stærke felt udnævnes – og det blev det fremadstormende hiphop-fænomen Isah, som vi fik et glimt af i fredags, da han spillede for et propfyldt BLÅ.
Fra festlighederne i kirken kunne vi forsigtigt bevæge os ned af Oslos bakkede (og snefyldte) gader til det amerikanske stjerneskud Spencer., som allerede fra første tone fik varmet salen op på BLÅ. Frontmanden kriblede fingrene på sin femstrengede bas, imens hans to guitarister og trommeslager fik udvidet det ellers minimalistiske lydbillede med lækre detaljer. Særligt under numre som “Open Wide” og “Automatic” fik instrumenterne fuld skrue – men Spencer. kunne også fremkalde gåsehud hos publikum med sin guitarballade “2much”, hvor man for alvor kunne høre kunstnerens virtuose og klangfulde stemme – vi kan kun glæde os til et gensyn på Musikcaféen på tirsdag.
Ikke overraskende blev de efterfølgende Pottery, der også lige har gæstet Ideal Bar, en hæsblæsende oplevelse, som vi ikke ville have været foruden. Med hurtige trommefills og skrattende guitarer, der til tider fik tæv af en stakkels trommestik, blev den post-punkede stemning sat fra start, og Pottery beviste endnu engang, hvorfor de er værd at holde øje med.
Som på de fleste showcase-festivaler, får man altid nys om et nyt spændende navn, man selvfølgelig skal nå at lægge vejen forbi – og det var tilfældet med norske Zupermaria. Med en del anbefalinger var forventningerne høje, og sidst på aftenen var den unge popsanger det perfekte kick. Selv uden forudkendskab var det umuligt ikke at synge med på de catchy popmelodier på sange som “Få d på” og “Unnskyld” – vi prøvede i hvertfald på vores bedste gebrokne norsk. Hypen omkring Zupermaria var også tydelig hos det tætpakkede publikum på Ingensteds – særligt en gruppe forrest ved scenen udfyldte fint de manglende korsangere med deres insisterende tilråb, og det blev tydeligt efter den intense koncert, at nordmanden er et utroligt lovende popact på den nordiske musikscene.
Der var budt op til en spirituel oplevelse, da Baby Rose afsluttede vores by:Larm 2020 med en sjæleløftende koncert i Kulturkirken Jakob. Der blev både sunget med englene og lavet empowering preaches mellem numrene fra den 25-årige sangerinde, hvis stemme i et kirkerum må siges at være absolut uimodståelig. Selvom rammerne ikke helt bliver de samme, når hun gæster Huset i København på tirsdag, kan man næsten ikke regne med andet end en solid optræden fra kvinden fra Washington DC med den store stemme. Vil du lære hende lidt bedre at kende, kan du høre om, hvordan hendes musik har fungeret som terapi for hende – og mange af hendes lyttere – i vores interview her.
