27 mar Den danske rapper KÅ er klar med ny reflekterende single
Foto: Anna Kabana
Den danske rapper KÅ er klar til at bryde stereotypen om, at hiphop ikke kan være følsomt og melankolskt – og det gør han på sin nyeste single.
Den efterhånden veletablerede rapper KÅ havde sin debut tilbage i 2017 med sangen “Være Sådan Her”. Siden da har han udgivet en masse super sprøde singler, og i 2019 udgav han debut-EP’en Skybrud. Han har altså bevist utallige gange, at han fortjener en plads på den dansk musikscene – og senest med singlen “Helt op”.
I dag kan han endelig løfte sløret for sin nye single “Kom Gennem”, der er en del af det kommende debutalbum DUM FLEX, som udkommer her i foråret. Det er en kraftfuld hiphop-sang, der emmer af elektroniske beats, som er med til at understøtte den følsomme tekst. Sangen handler om at respektere sig selv og hinanden i alle aspekter af livet. Selv fortæller han:
– Jeg tænker på mig selv og ikke på, hvad andre tænker om mig. Jeg har kun interesse i at være omkring folk, som respekterer min grind. Det skal være sjovt, og vi skal have respekt for hinanden. Især i de her tider, vi går igennem lige nu.
Den nye single fra KÅ er et super lækkert udspil, der gør os spændte på at høre debutalbummet. Du kan lytte til sangen “Kom Gennem” her: