28 mar Dua Lipa – Future Nostalgia

Foto: PR
Label: Warner Music
Udgivelsesdato: Fredag den 27. marts 2020

Dua Lipas nostalgiske hitparade på albummet ‘Future Nostalgia’ er det perfekte tilflugtssted fra den corona-besatte tilværelse.

[rwp_box id=”0″]

Det er efterhånden et halvt år siden, at Dua Lipa spillede verden op med kæmpehittet “Don’t Start Now”. Nu er sangen blevet sat i kontekst på den nostalgiske hitparade, der er sangerindens andet album. Titelnummeret, der indleder pladen, med linjer som; “You want a timeless song // I wanna change the game” og “I know you ain’t used to a female alpha“, sætter tonen for resten af oplevelsen – albummet er fyldt til randen med musikhistoriske-referencer, og den kommanderende, kompromisløse attitude er konstant. 

Den disco-inspirerede plade gøres blandt andet op af Prince-prægede synthesizers, og numre der klinger velkendt af navne som Madonna, Olivia-Newton John og INXS. De familiære lyde og samples fra forskellige æraer er med til at fuldende albummet, men Future Nostalgia bliver på intet tidspunkt en rendyrket hyldest til fortiden. Den bibeholder sin identitet gennem Lipas kraftfulde vokal og de stærke pop-produktioner.

Hvad Dua Lipa udestår af følelsesmæssige nuancer gør hun op for med sin kompromisløse power. De kommanderende og sexfikserede numre – den næsten militærbetonede “Physical” og “Pretty Please”, som tilføjer en vis lethed til albummet med sit minimalistiske beat – understreger det sensuelle og uforsonlige begær som det gennemgående tema på pladen.

Albummet er en fuckfinger til et klassisk popalbums komposition – den høje bas er konstant og markerer Dua Lipas evne til at masse-kreere dansable hits. Man får på intet tidspunkt lyst til at bede sangerinden om at gasse ned. “Levitating” og “Break My Heart” er to af de stærkeste numre på albummet, og to sikre hits til weekenden, når corona-tågen er lettet igen. Lavpunktet og den lidt malplacerede, tidlig-Lily-Allen-inspirerede “Good In Bed” svækker albummet og giver det en vis ydmyghed. 

Det (mest) feministiske nummer, der runder pladen af, er nok også det mest nedtonede. “Boys Will Be Boys” er, udover en overbrugt titel, det eneste nummer på albummet, der mangler noget af den power og viljestyrke Lipa har været så generøs med på alle andre numre. 

Med det sagt, er Future Nostalgia en hitparade – og en del mere usødet end Dua Lipas debut. Udover at være et album, der længes efter fortiden og drømmer om fremtiden (på et tidspunkt, hvor de fleste godt kan være lidt trætte af det corona-absorberede nu), er Future Nostalgia en del af den nostalgiske discobølge, som også The Weeknd er hoppet med på, og som vi helt sikkert kommer til at se mere til det næste stykke tid.