fbpx

Til fans af Charli XCX: tre bud på dit nye musikalske crush

Foto: 100 gecs // Nic John

I nutidens musikalske jungle kan vi som vanemennesker godt være tilbøjelig til at holde os til de acts, vi allerede kender og har været fan af længe. Men frygt ej! Vi har gjort din opdagelsesrejse lidt mere overskuelig og samlet tre bud på dit nye musikalske crush – om end det er et nostalgisk tilbageblik til barndommens helte, eller om du bare gerne vil høre dit favorit 10’er act i en ny, opdateret udgave.

Den Roskilde-aktuelle popstjerne Charli XCX har i det meste af sin karriere flirtet med det store mainstream poplandskab – men har i den grad også et bagkatalog, der læner sig i flere alternative grøfter. På det (efter min mening) meget undervurderede album Pop 2 fra 2017 skal man lede længe efter hits som “1999”, “Boom Clap” eller “Boys”. Til gengæld er det et af hendes mest grænsesøgende plader, der med alt fra hypertechno-eksplosioner som “Femmebot (feat. Dorian Electra and Mikki Blanco)”, tyggegummipop-tracket “Unlock It (feat. Kim Petras and Jay Park)” til autotuneballaderne “Backseat (feat. Carly Rae Jepsen)”, “Lucky” og “Track 10” viser de utallige legesyge og nysgerrige nuancer af nutidig popmusik. Hvis man søger kunstnere af den kompromisløse kaliber som Charli XCX, har hun allerede gjort en stort del af arbejdet selv med de mange talentfulde artister, der er features på hendes numre – men de tre nedstående bud har endnu ikke fået tilbuddet fra Ms. XCX – dog er de nogle solide acts at dykke ned i, hvis man i forvejen er fan af de mere ukonventionelle afskygninger af popgenren.

100 gecs

Er du til de lidt mere rowdy Charli-numre som “I Got It (feat. Brooke Candy, CupcakKe and Pabllo Vittar)” og “Shake It (feat. Big Freedia, CupcakKe, Brooke Candy and Pabllo Vittar)” eller er du bare til overdimensionel, digital autotune-pop? Så er det helt sikkert 100 gecs, der skal udfordre dine trommehinder. 00’er-lyde ala Nokia-ringetoner eller de fantastiske sinus-frekvenser i din gamle Tamagotchi er vigtige elementer i den amerikanske pop-duos lydunivers, som dertil suppleres med attitudefulde tekster som blandt andet:

Your arms look so fucking cute // They look like lil’ cigarettes // I bet I could smoke you // I could roast you // And then you’d love it and you’d text me “I love you” and then I’d fucking ghost you (“money machine”).

Hører man deres senest meget uforudsigelige album 1000 gecs er det som en stor omgang bland-selv-slik med alt fra uskyldig, sød jordbærvingummi-pop og standhaftig saltlakrids-distortion med en underlægning af knasende bolsje-glitch, der runger i hele kraniet. Klart et lyt hver – og faktisk har Charli allerede fået øjenene op for duoen, da hun udgav et remix af deres sang “ringtone” her i februar måned…måske starten på et fremtidigt samarbejde?

MUNA

Der er ikke tykke lag autotune eller ultra-eksperimenterende produktioner, når man hører den amerikanske trio MUNA – men til gengæld laver de nogle solide poptracks, hvor der både er masser af stadiontrommer, atmosfæriske synthesizers og endda en smule vocoder og autotune her og der (det er trods alt en forudsætning for overhoved at være på den her liste). Særligt numre som “Take”, “Who” eller “Stayaway” er til den mere sentimentale Charli-elsker, der er en sucker for storladne kærlighedshymner – men vil du i stedet både feste og græde lidt på dansegulvet, er hittet “I Know A Place” eller den mere clubbede “Number One Fan” det, du søger. På den sidstnævnte hylder trioen også Eminems famøse karakter Stan, som den ultimative repræsentation af den besatte (på grænsen til stalker), afhængige og ubetinget-elskende fan. Vil du udvide din fandom fra kun af være angel, så er MUNA et godt sted at starte.

Shygirl

Savner du den britiske accent eller de dystre klubtracks (a la SOPHIE) hos 100 gecs og MUNA, kan du i den grad få styr på abstinenserne med lidt ASMR-rap fra Sydlondon. Shygirl er beskidt, sexet og intens – og skal helst høres på en mørk, lidt ‘shady’ klub, hvor alkoholen indenbords har gjort det umuligt at koordinere dine legemer på elegant vis. Et klistret dansegulv og med sveden dryppende fra panden er dér, musikken lever allerbedst, og det er da også fra den scene, musiker og DJ Blane Muise kommer fra. Noget, som er tydeligt på debut-EP’en Cruel Practice (2018), hvor mere er mere, og de fem hyper dancepop-produktioner får et emo-twist med Muises dovne, monotone rap-vers. Debuten medførte flere samarbejder med blandt andre landsfællerne Coucou Chloe og Georgia (ligeledes gode bud på kunstnere at tjekke ud) og satte kun mere gang i ilden hos briten, der efterfølgende har sluppet en række af singler. Du kan med fordel tjekke “UCKERS” (og få lidt tinitus af skrigesamplet) eller det nyeste track “BB”, hvor man for alvor hører shygirls hurtige flow.