fbpx

PREMIERE: Haab er ude med en livesession af det rammende nummer “Lost”

Foto: Nikolaj Lütken

Vi har den fornøjelse at afholde premiere på den meget smukke livesession af “Lost”. Et nummer der handler om mismod, og at grave sig ned – noget vi alle skal passe på med i denne tid.

Tidligere i marts udgav Haab det første nummer “Lost” som et samlet band. Til nummeret udkom også en kunstnerisk musikvideo, som understøtter den smukke, men også meget melankolske sang. I dag udkommer så tredje (og i forhold til den situation vi står i meget rammende) udgave, nemlig live-sessionen. Om sangen fortæller frontkvinde og stifter af bandet Hannah Sommer:

– Jeg gravede mig så langt ned i et mørke, at det var svært at se klart og mærke mig selv. At skrive denne sang, og sætte ord på hvordan jeg havde det, hjalp mig ud i lyset igen og skabte klarhed og retning.

Temaet er altså noget som mange nok kan relatere til i disse karantæne-dage. Det er skønt at lytte til, og se noget så umiddelbart som en live-session, og nummeret fungerer næsten bedre sådan, end på den originale udgivelse. Hannah og hendes søster på kor, er nær magiske at høre på, når de synger sammen. Hele nummeret er dejligt afstemt og vi er glade for at de lige nåede, at få den indspillet den inden Danmark lukkede ned, så vi kunne have premiere på den, på sådan en ellers dejlig onsdag.

Se den fine live-session af “Lost” herunder:

Tags:
Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com