25 mar Nordiske Hits // Uge 13
Foto: AUFORI // Edi Cliff
Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.
Liberty – “Closure / Viva La Illusion”
Efter allerede at have levet et helt rock’n’roll liv gennem sine 15 år i det danske band Dúné, er frontmand Mattias Kolstrup gået solo under navnet Liberty. Det første udspil fra det gennemførte rockikon kom i fredags, i form af dobbeltsinglen “Closure / Viva La Illusion”. Her viser musikeren en mere soulet side af sig selv, selvfølgelig uden at gå ned på el-guitar og hvad rocken ellers har af essentials. Gennerelt er udtrykket et velbalanceret mix af 70’er-rock, 80’er-punk og 00’er-indie-pop-rock. Vi glæder os til at høre mere fra hele Danmarks rockstar, og glæder os til at opleve den indlevende og energiske kunstner på landets live-scener.
RoseeLu – “Never Knew”
Som et lynnedslag får blot 18-årige RoseeLu jorden til at skælve med sin genrebrydende debutsingle “Never Knew”. Det er tydeligt at høre den høje kvalitet af produktionen, og RoseeLus unikke og varierende stemme er ikke til at få ud af hovedet. Tracket starter ud med et par trap-inspirerede vers, for senere at bryde ud i et dystert og storladent omkvæd, og med ét har RoseeLu rodfæstet sig på den danske musikscene. Der er ingen tvivl om, at den unge dansker fra Frederiksberg vil komme med en masse ny og ørehængende musik i løbet af året – hun er kun lige begyndt.
AUFORI – “Blå Mærker”
Med sin dansksprogede lyrik, fortryller AUFORI fra første frase på den nye single “Blå Mærker”. Bandets navn er en sammensætning af ordene eufori, apori og aforisme, der alle sætter stemningen for AUFORI’s musik. Her er der både plads til den opløftende eufori, den indadvendte, betænksomme apori og de finurlige aforisme, der gør teksten levende og visuel. Instrumentalsiden er simpelt sat, med en akustisk guitar og svævende strygere, mens vokalen er luftig, tydelig og tryllebindende. Den københavnske trio har fat i noget helt unikt, og vi ser frem til at følge deres rejse mod nye udgivelser.
Ellers tilføjet:
Amalie Bryde – “You & Me”
Áslaug – “If You Will/Hollow”
Cathrin – “Kite”
Daniel Schulz – “Bad Company”
Darling – “Oh”
Ea Kaya – “Kitchen Table”
Elliot – “drown”
Emil Kruse – “La Det Gå”
iB101 – “Overload – Not There”
Ida Laurberg – “Dirty”
Jada – “Nudes”
Kalaha feat. Uffe Lorenzen – “Dans Det Op”
Karen Kousgaard – “Simple Song”
Kristian Haug – “Once In A While”
Lukas Graham – “Scars”
Mads Fisker – “Du Skred Bare”
Magnus Tempels – “Let Go”
Maple & Rye – “Rebel’s Run”
Mekdes – “In Favor Of You”
Neigh – “Maybe”
PRISMA – “Dear Jane”
Turið – “Driving”