fbpx

iB101 er klar med ny flabet og legesyg single, der kan få dig i feststemning – selv i disse festløse tider

Foto: Alessandro Merlo

Den danske fremadstormende artist kunne i fredags løfte sløret for sin nye single, der på alle måder er en attituderig omgang.

Den danske artist iB101, der tidligere gik under navnet Irrelevantbitch101, har på sine tidliger singler vist et stærkt attituderigt udtryk, der danner rammen om hans karakteristiske person. Han debuterede i 2019 med sangen “Controversial”, som var en lækker R&B ballade, der gav assosiationer til 80’ernes popbeats.

I fredags var iB101 klar med sin første single udgivelse i 2020. Sangen hedder “Overload (Not There)”. Det er en stærk pop sang der endnu en gang viser et super edgy udtryk. Den bærer præg af elektroniske elementer, gennemtrægende synths og bærende trommer. Vokal præstationen er også stærk, og den rap-syngende vibe passer utroligt godt til det attituderige udtryk, men derudover får man også en flot falset fra iB101, der løfter sangens kontrast-stykke.

iB101 er en lovende dansk artist, der endnu en gang beviser hvorfor han fortjener en plads på den danske musikscene. Udover de udgivne singler har han oven i købet også gæstet The Great Escape Festival 2019, og han var i blandt de 21 navne som vi især glædede os til at opleve. Der er ikke tvivl om at vi er spændte på at høre meget mere fra den lovende artist, der har teaset med en EP senere på året. Men indtil da kan vi alle komme lidt i festhumør med den nye single “Overload (Not There)”.

Tags: