fbpx

Dokumentarserien om Fribytterdrømmes vej mod Roskilde Festival udgives på Facebook

Foto: Louis Montes

Det danske syrerockband udgiver den sucssesfulde dokumentar “Fribytterdrømmen” gratis som serie, på Facebook.

Sidste år på CPH:DOX havde dokumentaren, om det folkekære band Fribytterdrømme, premiere for et udsolgt puplikum. Dokumentaren følger forsanger Lau Ingemann og de fem sydfynske venner og bandmedlemmer. Sammen spiller de i hobbybandet, der på meget kort tid får stor medvind og udvikler sig til et landskendt band, berygtet for deres liveoptrænder. Vennernes drøm bliver at spille på Roskilde Festival, og vejen dertil er brolagt med tæt venskab, hård spade og drinks.

Det vil nu blive muligt at se dokumentaren på bandets facebookside, fordelt over fire episoder. Den første episode vil allerede rulle over skærmen kl. 17.00 i dag. Resten vil udkomme mandag, torsdag og søndag i næste uge, samme tidspunkt og samme sted.

Det tætte venskab og vilde energiniveau Fribytterdrømme ligger for dagen, gør bandet til et helt fantastisk liveband. Deres tekstunivers minder om C.V Jørgensen, tilsat en ordentlig spand guitar og opløftende stortromme. På meget kort tid har bandet gennemgået en udvikling fra små koncerter på halvtomme spillesteder til at spille på legendariske Roskilde Festival. Det er denne vej, udvikling og tilhørende tanker, som dokumentaren følger på tæt hold. Instruktøren bag “Fribytterdrømmen” er den blot 20-årige Søren Frederiksen, som har skabt filmen i samarbejde med Pelle D Johansen.

Du kan se traileren nedenfor og ellers følge med i eftermiddag kl. 17. 

Hele udgivelsesplanen: 

Episode 1 – Fredag 20/03 kl.17.00
Episode 2 – Mandag 23/03 kl.17.00
Episode 3 – Torsdag 26/03 kl.17.00
Episode 4 – Søndag 29/03 kl.17.00

Karoline Mutinta Jørgensen
Karolinejorgensen@bandsoftomorrow.com