fbpx

Læn dig tilbage, nyd solen og brug din dag på at lytte til Bruno Majors “Old Soul”

Foto: Juan Ortiz-Arenas

Man bliver altså helt blød i knæene af at lytte til Bruno Majors seneste udgivelse “Old Soul”. Men så er det dejligt, at det er et laidback nummer, som man uden problemer kan læne sig tilbage til og nyde.

Det føles som en evighed, siden Bruno Major udkom med debutalbummet A Song For Every Moon, men nu er der endnu en grund til at glæde sig til sommer. Han har nemlig netop annonceret udgivelsen af det kommende album To Let A Good Thing Die. I dag har det (i hvert fald i Danmark) lidt undervurderede navn udgivet en forsmag på albummet – nemlig ”Old Soul”. Om nummeret fortæller Bruno:

– Old Soul er en ode til et umiddelbart post-break up, selvmedlidenhed, det at blive hjemme i tre uger og spise take-out tre gange om dagen, svælgende. 

Med brede lækre keysflader, en fuldkommen fantastisk stemmekontrol og en ellers minimal lyd, strømmer nummeret gennem en som et rusmiddel. Guitaroutroen er en perfekt afslutning til sangen og skinner ligeså stærkt som solen på himlen i dag. Selvom sangen handler om ulykkelig kærlighed og overspisning, er produktionen en anden sag. Her får vi nemlig serveret funkede toner, som passer perfekt til sådan en dejlig solskinsfyldt torsdag.

Lyt til den gennemførte “Old Soul” herunder:

Tags:
Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com