19 mar Ásgeir gik i frivillig karantæne, før samfundet sagde, han skulle: »Jeg har altid haft lyst til at skrive sange fra et sted, hvor jeg var fanget uden distraheringer«

Foto: Anna Maggý

Fra en lille landsby udenfor Reykjavik er den verdenskendte folk-musiker Ásgeir udsprunget. Vi har taget en snak med den ydmyge og naturglade islænding, der er aktuel med sit nye tosprogede album ‘Sátt’ / ‘Bury The Moon’.

Jeg møder Ásgeir på den anden side af VEGAs skræmmende lange elevatorskakt lige til højre for indgangen. Her sidder den islandske musiker og gør sig de sidste forberedelser inden aftenens show på den store scene. Da jeg spørger, om han taler dansk, får han med en tyk islandsk accent og et fjoget grin formuleret sætningen: »Ikke så meget,« og vi fortsætter samtalen på engelsk.

Ásgeir er uden tvivl en af de største musikere fra Island nogensinde og har formået at tryllebinde store dele af verden med sin dragende, folk-inspirerede musik. Han er vokset op i en lille by uden for Reykjavik med kun 40 beboere, og musik har siden barnsben været en enorm stor del af hans liv. Hans mor er musiklærer og kirke-organisk, hans far spiller selskabs-harmonika, og hans intet mindre end fem søskende spiller ligeledes musik. Det var dog især broren Júliús, der tændte gnisten og ønsket om at blive musiker i Ásgeir. 

– Jeg så først og fremmest op til min bror – som faktisk spiller i mit band nu. Han var den eneste i min familie, der skrev sine egne tekster og sang i et band, og jeg synes bare, det var så fedt. 

Man kan kun forestille sig, at det af og til må være lidt kedeligt at være ung i en by med blot 40 indbyggere, men selv fortæller Ásgeir, at opvæksten på Island har betydet meget for den person, han er i dag: 

– Når jeg tænker tilbage, så var det et fantastisk sted at vokse op, hvor vi var utrolig tæt på naturen. Man var også lidt nødt til at finde ud af, hvad man skulle stille op med sin tid, så vi fandt alle nogle hobbyer – jeg fandt musik og sport. Jeg var faktisk helt vild med sport, og trænede en masse på marken sammen med køerne og fårene – men jeg fik en skade i ryggen og blev nødt til at stoppe. Heldigvis havde jeg jo musikken. 

Og musikken mestrede Ásgeir hurtigt. Han begyndte at spille guitar, da han var blot syv år gammel og lærte sig selv at spille klaver, bas og trommer, med den formål at han så kunne lave sin egen musik. I teenageårene var de helt store idoler metal- og rockbands såsom Linkin Park, Slipknot og Metallica. Det var generationens populærmusik: 

– Jeg lyttede egentlig bare til det samme musik, som andre teenagere på min alder lyttede til. Jeg var i en periode virkelig vild med nye metalbands og rock, og hele det image der hørte med. De første par bands, jeg spillede i, spillede faktisk også denne slags musik, men da jeg så prøvede at finde min egen musikalske retning, blev det til noget helt andet. 

Og dette har siden vist sig at være den helt rigtige retning for Ásgeir, for hans musik har hittet stort – ikke blot i Norden, men i hele verden. For ikke så længe siden, var Ásgeir i fuld gang med at turnére rundt i USA, men datoerne er desværre blevet udskudt grundet corona-smitten. 

En to-sproget musiker

Koncerten, som Ásgeir skal spille denne aften i Store VEGA, er en del af turnéen med det nye album Bury The Moon, der bærer den Islandske titel: Sátt. Kender man til Ásgeir, ved man måske, at sangskriveren også udgav debutalbummet In the Silence på både engelsk og islandsk. Det skyldes, at mange pladeselskaber var vilde med den islandske version af albummet, Dýrð í dauðaþögn, der udkom i 2013. Det var derefter både hans pladeselskab (One Little Indian Records)  og bandets ønske at række ud til et bredere publikum ved at oversætte lyrikken til engelsk – og det skulle vise sig at blive en kæmpe succes for den ydmyge islænding. Hittet “Kings And Cross” har næsten 40 millioner streams på Spotify og er blevet spillet på utallige radiostationer verden over. 

– Jeg har altid været åben over for at skrive tekster på engelsk, for af en eller anden grund har jeg lige siden jeg var 10 år gammel altid skrevet engelske tekster. Oversættelserne ledte til en del succes i Australien og andre steder, hvor de kun lytter til de engelske sange, og det var jo den forskel, vi håbede på at skabe med oversættelserne.

Der er dog også lande, hvor det stadig er de islandske sange, der foretrækkes af lytterne:

– Det overrasker mig, hvor mange mennesker der bare gerne vil høre sangene på islandsk – især i Skandinavien. Derfor synger jeg stort set hele sættet på islandsk, når jeg for eksempel er her i København. Men når vi så kommer til Tyskland om to dage, synger jeg hele settet på engelsk, fordi jeg ved, at de kun lytter til de engelske sange. 

Det er i forvejen et krævende stykke arbejde at skrive et helt album, og man kan derfor kun forestille sig, hvordan det må være at skulle omskrive alle sangene til et andet sprog oven i hatten. Til dette får Ásgeir dog heldigvis hjælp fra sin far og bror, der er hans trofaste ordsmede. 

– Jeg har ofte en eller anden følelse, eller noget jeg gerne vil sætte ord på med hver sang, og så mødes jeg med min far og Julius, og fortæller dem, hvad jeg godt kunne tænke mig, at sangen skal handle om, hvorefter de så skriver om det. Nogle gange hvis jeg ikke selv ved, hvad teksten skal handle om, giver jeg dem også bare friheden til at skrive, hvad de føler for. 

Selvom teksten til sangene selvfølgelig har stor betydning for Ásgeir, er det musikalske flow mindst lige så vigtigt for ham. Derfor er det altid musikken, der kommer først, og teksten der kommer efter, så man ikke binder sig til en rytme fastlagt af ordenes længde og tryk. Normalt skrives teksterne på islandsk først, men når det kommer til, hvilket sprog han foretrækker at synge på, fortæller Ásgeir: 

– Jeg foretrækker for det meste de tekster, der har det bedste flow og føles bedst, når jeg synger dem. Nogle af de engelske tekster har et bedre flow end de islandske, og nogle omvendt.

Sátt: Et ord uden oversættelse

Ásgeirs nyeste album Bury The Moon – med den islandske titel Sátt – er hans tredje album  (femte hvis man betegner de engelske og islandske udgaver af de samme albums som individuelle udgivelser). På det nye album har Ásgeir fra start haft en intention om at minde sig selv om, hvad det er, der er så magisk og tilfredsstillende ved at lave, skrive og producere musik. Om sin motivation bag albummet fortæller han: 

– Jeg ville gerne vise overfor mig selv, at det at lave et album, skrive sange, og alt hvad det ellers indebærer, ikke behøver at være så stressende og svært. Jeg følte, at det sidste album vejede tungt på mig efterfølgende, så det blev derfor mit mål at vise, at jeg rent faktisk kunne nyde processen og ikke være så selvkritisk hele tiden. Jeg ville gerne lave et album, der var mere simpelt og gå tilbage til mine rødder, hvor jeg kunne gøre mere plads til de organiske lyde, de akustiske instrumenter og min folk-influence. 

Og det er da også virkelig lykkedes Ásgeir at lave et album, hvor personlighed og autencitet er de mest gennemtrængende elementer i musikken. Følelsen, der motiverede albummet, endte også med at blive inspiration til titlen Sátt. Sátt er en islandsk tilstandsbetegnelse, der med Ásgeirs ord kort sagt betyder: »at være tilfreds med nuet samt at acceptere både fremtiden og fortiden.« 

Da det kom til at finde den engelske titel på albummet, var det straks en sværere opgave, da den islandske betegnelse ‘Sátt’ altså ikke kan indkapsles i blot ét ord. Bury The Moon endte med at blive valgt som titel, da det var den sidste sang, de indspillede til albummet. 

– Det havde bare en eller anden klang til at starte med. Så begyndte jeg at tænke på forbindelsen mellem Sátt og Bury The Moon, hvor månen ses som fortiden, og at man ved at begrave den bevæger sig fremad og videre ind i lyset, som dagen bringer. 

Frivillig karantæne – før det blev lov

Hele verden befinder sig lige nu i en ekstraordinær situation, hvor vi i mindst to uger må undvære vores travle hverdag. På myndighedernes anvisninger bliver vi alle hjemme, og mens de fleste af os er ved at miste forstanden over isolationen, er det ikke en fremmed situation for den kære islænding. Da Ásgeir skulle sparke gang i processen med sit album, rejste han nemlig ud til sit sommerhus på Island om vinteren, hvor han sneede inde.Det passede ham dog helt fint, for endelig fandt han det fokus, der skulle til, for at han kunne fordybe sig i musikken og processen. Efter tre par uger i sommerhuset kom Ásgeir ud med et næsten komplet album. 

– Jeg har altid haft lyst til at skrive sange fra et sted, hvor jeg var fanget uden distraheringer. Lige siden jeg startede med at skrive musik har det nemlig altid været noget, jeg gjorde i enerum. Som lille låste jeg mig selv inde i garagen eller på mit værelse i flere timer, og jeg ville bare gerne være alene med det. Så det virkede som det idéelle sted at tage hen for bare at skrive tre uger i streg.

Netop nu er Ásgeir på turné med albummet, og selvom han fortæller, at han afslutter hvert show med et stort smil på læben, glæder han sig stadig til at komme hjem i studiet igen, hvor han allerede er gået igang med endnu et album. 

Når den succesfulde musiker reflekterer over fremtiden, er det tydeligt, at han har et åbent sind overfor, hvad den end må byde på. Han har dog også store ambitioner, når det kommer til musikken, hvor han især har et ønske om at udbrede sin fanskare til flere territorier såsom Sydamerika, Østeuropa, Spanien og Portugal.

Slutteligt kan vi alle i denne tid lære noget af Ásgeirs sang “Pictures” fra det nye album. Han fortæller om nummeret: 

– “Pictures” handler om fællesskab mellem mennesker og lande og om at have sympati og hjælpe hinanden gennem svære tider, hvilket jeg synes er et budskab, der aldrig bliver gammelt.

Og set i lyset af vores samfunds situation lige nu, kunne Ásgeir ikke have mere ret, hvilket kun understreger musikerens talent for både musik- og sangskrivning endnu en gang.