fbpx
KEYAH/BLU_George Quann-Barnett

Debut EP med attitude, skramlende samples og balancegang mellem lys og mørke

Foto: George Quann-Barnett

Der noget dragende ved den unge musiker KEYAH/BLU fra det sydøstlige London der i går udgav sin debut EP.

KEYAH/BLU‘s EP, Sorry, I Forgot You Were Comming, blev singlerne “til Bliss” og “If You Know” samlet op samt fik fint følge af fire nye sange, der alle kan noget helt særligt. Kunstneren danser rundt i genrene og går balancegang mellem lys og mørke på en rød tråd af naivitet og kant.

Hele udgivelsen er hovedsagligt blevet indspillet i musikerens eget soveværelse i løbet af de sidste 18 måneder. Den tegner et billede af en fremadstormede unik artist, der ikke lader sig binde af genre. Musikeren siger selv, at inspirationen til ep’en netop stammede fra ikke at ville fokusere på en bestemt stil, men brede viften ud over alle de forskellige følelser artisten oplever. Dette ses blandt andet på det elektroniske nummer “If You Know”, hvor det underliggende beat giver sangen fremdrift og groove, hvilket står i skarp kontrast til det helt enkle guitarbaserede nummer “The Final Finesse”. Derudover viser KEYAH/BLU et lækkert flow på rap-nummeret “Heidi”, hvilket bliver gæstet af rapperen Lord Apex.

Fælles for udgivelsen er de skramlende samples og pulserende beats, der lyder som om, de trækker vejret og har et særskilt åndedrag. Dette er så småt ved at blive kendetegnet for artisten, sammen med den charmerende accent der pryder den attitudespækket vokal, både når kunstneren rapper ucensureret og synger de underlæggende harmonier.

Der er ingen tvivl om, at KEYAH/BLU er en kunstner, vi skal holde øje med i fremtiden.

Tags: