fbpx

SULKA spytter kække rim og beviser hvorfor hun er Danmarks næste hiphop-håb

Foto: Marie Stephensen

Den autentiske dansksprogede rapper er i dag klar med sin tredje single, der på alle måder beviser, hvorfor hun fortjener en plads på den danske hiphop-scene.

Den danske rapper SULKA debuterede i slutningen af 2019 med nummeret “Frikvater”. Det er en legende farverig sang, der viser en rebelsk og kæk side af rapperen. I Februar udgav hun sin anden single “Undskyldforevigt”, der er en mere blød og følsom affære. På begge sange har SULKA fået hjælp af produceren Tue Track, som man nok bedst kender fra Malk de Koijn.

Nu er SULKA klar med sin tredje single “Usagt”, og endnu en gang beviser SULKA, hvor dygtig en rapper hun er, og hvordan hun i sit sprog er hæmningsløst og rebelsk. Sangen er et klart eksempel på noget, der kunne føles som et frisk pust til den danske rap-scene, da emnerne er autentiske, og SULKA er karakteristisk i sit udtryk. Man kan, på trods af det legesyge univers, fornemme en dyb professionalitet, der afspejles i den fejlfrie rap-præstation og de gennemførte produktioner.

SULKA har også noget af en sommer foran sig, der blandt andet kommer til at indebære udgivelsen af sit debutalbum den 1. maj, og derudover er hun også blevet annonceret til vækstslagsprogrammet til dette års Roskilde Festival 2020.

Hvis du er vild med en kvindelig rap-stemme, lækre beats og kække rebelske tekster, så bør du helt sikkert tjekke SULKA og hendes nye single “Usagt” ud. Du kan finde den lige her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com