09 mar Shura: »Jeg ville lave et slags soundtrack til en lesbisk film eller musical, som ikke er blevet skrevet«

Foto: Hollie Fernando

En queer-kærlighedshistorie på tværs af Atlanten fortalt gennem traditionsbunden semantik og autotunede moderne soul-kompositioner. Shuras nyeste album bevæger sig i grænselandet mellem genkendelighed og forandring – ligesom musikerens eget liv har forløbet sig de seneste par år. 

Siden britiske Shura slap sin debutplade Nothing’s Real med det virale hit “Touch” i 2016, er der sket en hel del. Udover utallige koncerter i det meste af Europa og USA, har den 28-årige musiker skiftet pladeselskab (nu på Secretly Canadian), skrevet endnu et album, forelsket sig og flyttet til et nyt land. De mange omvæltninger mundede ud i albummet forevher – en moderne soul-plade om den euforiske nyforelskelse fra en af de mest interessante indiepop-kunstnere i det internationale musiklandskab. Jeg møder Alexandra Lilah Denton i de kolde vintermåneder i København forud for hendes koncert – og den mindre forvirrede frontkvinde fortæller hurtigt om en hård realitet på turné, nemlig manglen på rent tøj. Men som hun hurtigt bekræfter, er der mange andre ting, som vejer op for dette.

– Det er både den bedste og værste tid. Det er som at tage på en skoleudflugt, hvor man nu kan gøre alt det, man ikke måtte, da man var lille.

Shura afsluttede sin længere skoleudflugt (turné) i Europa og kunne for en stund lægge sin flyskræk lidt fra sig, men under udarbejdelsen af albummet var der en del frem og tilbage mellem henholdsvis London og Brooklyn, hvor sangerens nye forhold blomstrede. På de lettere paniske flyture opstod der idéer til sange, blandt andet den ømme ballade “BKLYNLDN”, som musikeren dog har opgivet at udtale. 

– Faktisk er dansk nok det bedste sprog, at prøve at udtale den måde, det er stavet på – hvis nogen kan gøre det, er det danskerne, jokede Shura. 

En filmisk fortælling

Der er ingen tvivl om, at Shura har gjort sin pop kendetegnende med et næsten cinematisk sonisk univers, hvor de både tragiske og lykkelige kærlighedshistorier udfoldes i drømmende synthesizers, rumklangsmættede guitarer og luftige vokalspor. De velkendte elementer er blevet udfordret på den nye plade, men den organiske røde tråd er ikke svær at spore – denne naturlige rejse gennem albummets 11 numre, er noget, Shura bevidst har arbejdet på.

– Det er også det, jeg gerne ville opnå med pladen – at se et album og sekvensere den som i en film. Man vil have, at hver en sang, akt eller scene er forskellig og har sine egne kvaliteter, men du vil også tage folk med på en rejse.

Shura fortsætter: 

– Jeg ville lave et slags soundtrack til en lesbisk film eller musical, som ikke er blevet skrevet. Jeg har lavet musikken til filmen – så nu er der bare en, som skal lave den.

Den ikke endnu-realiserede film, vil i tråd med musikken foregå mellem to lande på tværs af Atlanten i hvert sit politiske kaos, men i midten af al tumulten vil en smuk queer-kærlighedshistorie præsenteres: først gennem utydelige blå skikkelser, med udgangspunkt i den franske billedhugger Rodins The Kiss, som også ses på coveret til forevher. Her kan man forsvinde og – ligesom Shura selv gjorde – flygte lidt fra realiteten. 

– Kærlighedshistorien er virkelig en flugt fra det, som skete i verden, og kaos fra mit eget liv – det at blive en professionel musiker og håndtere både de fantastiske ting, som følger med, men også de svære ting, som for eksempel ikke rigtig at have et fast hjem.

Som reaktion på den absurde virkelighed dykkede Shura ned i sin storslåede forelskelse, men sangeren tog en mere eksistentialistisk tilgang til sangskrivningen, som også blev en diskret måde at udfordre to ellers uforenelige størrelser. 

Hverdagsbeskrivelser og religiøs symbolik fortalt med nostalgisk funk og moderne synthpop

We’ve been talking on the telephone for hours at night // Whilst I’ve been thinking about kissing you // I wanna consecrate your body // Turn the water to wine // I know you’re thinking about kissing too. 

Sådan synger Shura på “religion (u can lay your hands on me)” -, og i den lettere provokerende musikvideo til nummeret, hvor musikeren optræder som pave, er der ligeså en underliggende agenda, som udtrykkes gennem den funky baslinje og ørehængende melodi. Shura veksler perfekt mellem de simple og umiddelbare hverdagsbeskrivelser og de mere eksistentielle metaforer om liv og død med udgangspunkt i nogle bibelske fortællinger.   

– Religion føltes som det rigtige tema til pladen – og jeg kaldte den også ‘forevher’, med ordet ‘her’ i. Jeg tror idéen om kærlighed, når man er forelsket, er et ønske om det ‘evige’, men hvad betyder det overhovedet? Når man tænker på kærlighed, så er der nogle ting fra historie og kultur, vi vælger som klassikere. Rodins værk var noget, vi prøvede at genskabe på coveret til albummet, og hvor latterlig idéen om ‘jomfrufødslen’ egentlig er. Jeg vil dog ikke sige, at religion er dumt, fordi religion tydeligvis er vigtig for så mange mennesker, og det kan være en force for det gode, men det er også det modsatte nogle gange, og mange krige i historien er startet med en religiøs konflikt. Idéen om, at der er nogen, som ikke vil anerkende, at det er okay for to kvinder eller to mænd at være sammen, ud fra et religiøst udgangspunkt, er fjollet, fordi hele historien i biblen er baseret på noget, som er fysisk umuligt. Jeg ville sætte fokus på det, på en sjov og let måde.

Kærligheden er evig og hellig. Når man hengiver sig til en person, er det næsten som en tilbedelse, og på mange måder kan man se sex som et slags ritual mellem to mennesker, der er forelsket. De mange gennemgående ord, som ofte er forbundet til nogle traditioner indenfor religion, passer ironisk nok utrolig godt ind i den intense beskrivelse af et spirende lesbisk forhold. Men som Shura i vores snak også påpeger, var det vigtigt for hende at bruge nogle almene og relaterbare udtryk om en queer-fortælling for netop at præsentere kærlighed som noget universelt, som hun forklarer omkring nummeret “tommy”:

– Jeg ville have en sang om død og evighed – fortalt gennem en mand, jeg mødte i Texas – i midten af pladen, som en slags intermission. Også for at vise, at kærlighed er universelt. Det handler ikke, om du er en hvid heteroseksuel mand fra Texas, eller om du er en homoseksuel hvid kvinde fra Shepherd’s Bush i London. Kærlighed er den mest samlende følelse, og det er vigtigt at være elsket.

Den lyriske balance er også tydelig på pladens lydbilleder – det traditionsbundne kontra det moderne og fremadskuende. I vores snak nævner Shura både ældre sværvægtere som Joni Mitchell, Carol King, The Beach Boys, Elton John og Marvin Gaye, men også de nyere kunstnere Frank Ocean, The Internet og BadBadNotGood som store inspirationskilder for hende i både sangskrivningen og produktionen. I samarbejde med sin faste producer Joel Laslett Pott var målet også at lave en plade, der lød som noget fra 70’erne, men samtidig havde en tydelig nutidig vibe. Det er blandt andet derfor, man både kan høre akustisk klaver og live-indspillede trommer og bas, men også kan høre strygere og blæsere, der er blevet optaget frem og tilbage gennem guitarpedaler og forstærkere og ligeledes hårde autotunede vokalspor.  

– Jeg tror, at “side effects” er det bedste eksempel på, hvad vi prøvede at opnå med pladen. Hvis du tager autotune væk på den sang, så kunne det have været en 30-40 år gammel sang, men fordi der er autotune, bliver du med det samme taget fra ét sted til et helt nyt. Det var også det, som skete for mig. Jeg havde en fod i London og en fod i Brooklyn. Og jeg havde en fod i det at skrive en traditionel plade om kærlighed, men også om queer kærlighed i USA på et tidspunkt, hvor det pludselig var en del mere skræmmende at være queer. Så der er mange ting, som giver lytteren en slags tryghed og genkendelighed, men også overraskelser.

Det genkendelige og helt fremmede er et grænseland, Shura er vant til at bevæge sig i. Og med beslutningen om at flytte fra sin London-lejlighed, hvor hun havde boet med sin tvillingebror Nick gennem syv år, for at flytte ind med sin kæreste i Brooklyn, kom musikeren endnu engang på gyngende grund. Men de mange forandringer i løbet af de sidste par år har været med til at skabe det æstetiske og gennemførte værk forevher, som i al tumulten finder den gyldne middelvej og viser, at størst er kærligheden.