fbpx

Alto Aria debuterer i dag med det drømmende og eksperimenterende nummer “Your Eyes”

Foto: Mads Krue Bugge

Det dugfriske nummer fra Alto Aria er et spændende og eksperimenterende elektro-poppet nummer, som på alle måder imponerer, og heldigvis kan man også glæde sig til hendes debutalbum, der rammer gaden til maj.

Den debuterende sanger, sangskriver og producer Maria Leth, der laver musik under navnet Alto Aria, kan i dag løfte sløret for sit aller første nummer. Sangen hedder “Your Love”, og er på alle måder en spændende oplevelse. Det minimalistiske elektroniske univers, bygger sig langsomt op og vokser sig større i løbet af sangen. Den fuldstændig skarpe vokal fra Maria Leth er gennemtrægende, og med en masse rumklang på bliver der skabt lidt mere dybde. Den poetiske tekst får, især i starten af nummeret, frit slag, men giver et drømmende udtryk hele vejen igennem. På trods af det minimalistiske univers i starten, bliver sangen mere og mere kraftfuld, og ender ud i et væld af bærende trommer, tung bas og stærke synths.

Udover denne utrolig smukke debutsingle, har Alto Arla også været med på Croation Amor‘s album Isa på sangen “Into Salt”, som også er et utroligt kraftfuldt nummer.

Sammen med den nye debutsingle har Alto Aria også teaset med et album der rammer gaden den 7. maj, som kommer til at fokusere på tidevand og den konstante forandring, som finder sted inden i og omkring os. Det glæder vi os selvfølgelig rigtig meget til.

Mens man i spænding venter på albummet kan man lytte til sangen “Your Eyes” lige her: