fbpx

Teiturs finurlige folk-nummer “Holiday Inn” er første udspil fra den kommende EP

Foto: Trondur Dalsgard

Færøernes sangstjerne Teitur er endelig ude med sit første udspil siden det succesfulde album ‘I Want To Be Kind’ fra 2018.

Den allerede veletablerede singer/songwriter Teitur melder med sin nye single “Holiday Inn” ud, at han er klar til at slippe en håndfuld nye numre for første gang siden 2018, hvor den folkede musiker udgav albummet I Want To Be Kind. “Holiday Inn” er det første udspil fra den kommende EP Modern Era. Om nummeret fortæller Teitur selv:

– “Holiday Inn” var virkelig sjov at skrive. På en måde er det egentlig bare to akkorder og mig, der taler lidt i tunger. Det er en lang smøre af ord, som kom naturligt til mig, og “Holiday Inn” er derfor lidt anderledes end mange af mine andre numre, hvor jeg har tænkt mere over, hvad teksten skal tage udgangspunkt i.

Med udgivelsen af “Holiday Inn”, kan man nu glæde sig til udgivelsen af EP’ens tre andre numre,  “Clara”, “Enough” og “It’s on Me”, der kommer inden udgangen af april.

Hør Teiturs finurlige nummer “Holiday Inn” lige her:

Tags:
Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com