fbpx

Mall Girl er ude med nyt nummer til alle de kærlighedssyge mennesker derude

Foto: Anna Rogneby

Norske Mall Girl, som blev dannet efter et tilfældigt møde, er ude med nummeret “Love Me”, hvor de viser en helt ny side af deres band.

Vi har altså lidt en svaghed for Mall Girl her på redaktionen. Deres ubestemmelige udtryk og udefinerbare lyd satte dem på vores liste over 19 norske navne du skal holde øje med i 2019. Live er bandet en ligeså stor energibombe som deres få udgivne numre, og vi var begejstrede da vi så dem spille på Roskilde Festival. Indtil i dag har de kun udgivet to numre, nemlig “Slay Queen” og “Don’t Get It“, men nu er “Love Me” ude, og som viser dem fra en lidt mere laidback side. Selv fortæller artpop bandet om sangen:

Sangen handler om at prøve at beholde sin stolthed, samtidig med at man sidder i den sårbare relation, hvor man ønsker en stærk relation til en anden. “Love Me” lyder som dengang, du gik fuld og ensom hjem efter en aften i byen, og tænker på alt det du burde have sagt.

Med en finurlig blanding af indie, pop og rock overrasker Mall Girl endnu engang. Et nummer som i første lyt lyder genkendeligt, men hurtig udvikler sig, og pludselig har man et legende nummer, som kun Mall Girl har kunnet lave.

Lyt til “Love Girl” her:

Tags:
Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com