fbpx

Elias Boussnina – Hotel Cecil

Foto: Klara Løkke
Venue: Hotel Cecil
Dato: Torsdag den 5. marts 2020

I går aftes gæstede Elias Boussnina Hotel Cecil. Den ukronede R&B-prins har efterhånden gjort sig stærkt bemærket på den danske musikscene, og koncerten på Hotel Cecil, som oven i købet var udsolgt, var en af de største koncerter, sangeren hidtil har spillet. Forventningerne var høje, og jeg gik heldigvis ikke skuffet derfra. 

Elias Boussnina – Hotel Cecil
4 / 5 Anmeldelse

I salen på Hotel Cecil var et forventningsfuldt publikum mødt op. Elias Boussnina skulle spille en af sine største koncerter til dato. Den fremadstormende artist havde inviteret Feels med som support, og man må sige, at duoen passede perfekt ind i rammerne, da de leverede en sand R&B-fest – en helt perfekt måde at varme publikum op til hele Danmarks R&B-prins. 

Fra da Feels trådte af scenen og efterlod publikum godt og grundigt varme, gik der ikke længe, før Elias Boussnina indtrådte scenen iført en sort hættetrøje med et portræt af Frida Kahlo på ryggen. Med sig havde han et veloplagt band, der midt i mørket begyndte koncerten med det catchy nummer “Bring The Pain”. Fra start oplevede jeg et selvsikkert udtryk fra Elias Boussnina, der hele koncerten igennem leverede en utrolig stærk falset. Han havde publikum i sin hule hånd – et publikum, som allerede sang med på åbningsnummeret. En lettere smooth overgang førte til Elias’ dugfriske single “Come Alive”. Sangen besidder et lavere tempo, end hvad vi er vant til fra den artisten, og her oplevede jeg Boussnina som værende utroligt indlevende – med høj fokus og koncentration. Det føltes næsten som om, at den følsomme tekst var dedikeret til hver enkelt person i crowded. 

Efterhånden var det tydeligt at mærke, at Elias Boussnina var stærkt overvældet over det store fremmøde, og man fornemmede en ydmyghed fra sangeren, der gjorde, at man følte sig i godt selskab med det charmerende R&B-håb. 

På nummeret “13th Floor” oplevede jeg en stærk vokalpræstation fra Boussnina, samt et knivskarpt rap-stykke, hvilket efter min optik også er en af artistens stærkeste sider. Efter den flotte præstation, bevægede vi os videre til en følsom sang – nemlig “Summertime Blue”. Elias præsenterede nummeret og forklarede, at den handler om de nostalgiske følelser, man kan opleve i forhold til sommeren. Den sjæler-inspirerede sang bragte en sød stemning til salen, og der opstod  fællessang, mens publikums arme bevægede sig frem og tilbage i takt til musikken. Sangen fortsatte i en fin glidende overgang til det næste nummer, som var helt splinternyt og uudgivet, og folk virkede til at elske, at få en smagsprøve på ny musik fra Boussnina.  

Direkte efter den nye sang, gik de videre til mega-hittet “Candy”, og her blev der i sandhed holdt en R&B-fest.  Under hele koncerten udtrykte Boussnina en større selvsikkerhed i de mere festlige numre, hvor man i øvrigt fik glæden af at opleve nogle ret søde dansetrin fra hans side. Samtidig var det her tydeligt at mærke, hvordan hans selvsikre udtryk fik skabt en form for symbiose mellem ham selv, bandet og publikum. Efter en passende præsentation af det velspillende band blev den gode stemning udnyttet til for alvor at sætte gang i festen med mega hittet  “Boys don’t cry”. Stemningen blev dog for mit vedkommende lidt ødelagt af de tekniske udfordringer, der opstod under nummeret, hvilket resulterede i en lidt usikker vokal fra Boussnina. Den virkede dog ikke til at være noget, der generede resten af publikum.

Elias kom dog utroligt stærkt igen på det næste nummer “She Will”. Her var hans falset endnu engang fuldstændig i top og hårene på mine arme var da også på vippen til at rejse sig. På det sidste nummer, “05.30”, indtraf gåsehuden dog for alvor. Her lod Elias virkelig rive sig med af den skønne vibe, som befandt sig blandt publikum og deres lysende telefoner, som han helt selv havde været med til at skabe. 

Elias var flyvende, overvældet og utrolig taknemlig. Og efter en stor applaus kom han og bandet selvfølgelig tilbage med et par ekstranumre i ærmet. Elias satte sig fint til rette på kanten af stortrommen. En skøn, laid-back version af “Still Here” lød fra højtalerne, og da sangen sluttede sagde han: »but wait there’s more!,« og selvfølgelig kunne han ikke spille en udsolgt koncert uden at spille megahittet “Closer”.

Alt i alt var det en skøn oplevelse, og Boussnina formåede virkelig at have publikum med sig hele vejen igennem. Man kunne ikke undgå at blive lidt små-forelsket i den charmerende sanger. Især hans falsetpræstation var fuldstændig fejlfri, og på trods af små lydproblemer undervejs, gik jeg derfra i godt humør. Elias Boussnina holdt i sandhed en vaskeægte R&B-fest, og jeg er vildt glad for at have været en del af den.