fbpx

føl som spiller til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Musikhuset Aarhus

Foto: Frederik Marius Reese

Vi kan nu annoncere, at den danske indie-urban duo føl som spiller til Bands of Tomorrows Uimodståelige lørdag den 21. marts

Den Aarhus- og Aalborg-baserede duo føl som, som består af rapper “føl som” og producer “vol som”, har blot udgivet en enkelt single “Mit Blod” tilbage i november 2019. Sangen afspejler duoens navn rigtig godt, for det er nemlig en følsom affære. Den dansk sprogede lyrik passer godt ind i de elektroniske rammer. Med både rap og en skarp stående vokal bliver sangen bragt utrolig godt til live, og produktion bag lyder fejlfri.
Duoen beskriver selv om sangens handling:

– At være følsom betyder ikke nødvendigvis at man er ømskindet eller skrøbelig. For os betyder dét at være følsom, at vise sin sande kulør, og gøre sin menneskelige fejlbarlighed til sin styrke.

Vi er stolte af, at kunne annoncere føl som til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Musikhuset Aarhus, der løber af stablen den 21. marts. Duoen skal spille side om side med bandet Samzara, som vi også er glade for at kunne præsentere til samme event. Du kan læse mere om eventet på den officielle Facebook-begivenhed lige her.

Giv føl soms single “Mit Blod” et lyt:

Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com