fbpx

Nordiske Hits // Uge 10

Foto: Luana Kiara // Julia Dansarie

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Luana Kiara – “Reminder”

Med over 50.000 streams på sin debutsingle “Trigger” er den svensk-gambianske sangerinde Luana Kiara endelig ude med en opfølger. Det tunge track “Reminder” er en hårdtslående hymne, hvor Luana Kiara ikke er bleg for at vise sit talent frem i form af både rap og sang. Med rungende bas og en god håndfuld ad-libs i baggrunden, beviser den musikalske svensker, at hendes lyd er meget mere end R&B, og hun melder sig klar til at overtage den svenske musikscene inden længe. Selvtilliden fejler ikke noget, og det er lige præcis sådan det skal være. De stærke budskaber omkring ligestilling og ligeværd i teksterne er også vigtige for Luana Kiara at få formidlet ud, og nummeret står altså stærkt på alle fronter – det er en vaskeægte brandfarlig banger.

Clovis – “Dance for Me”

Den aarhusianske sanger og rapper Clovis er ude med sin nye trappede single “Dance for Me”, og leverer lækker R&B til sin flydende rap. Tager man i betragtning, at Clovis kom til Danmark fra en flygtningelejr i Malawi, uden nogle forudsætninger, er den 25-årige kunstner siden da nået utrolig langt med musikken. Med store ambitioner og forventninger til sig selv og sin musik, lægger Clovis altid hundrede procent af sin energi i sit arbejde – og går ikke på kompromis med kvaliteten. Clovis er endnu et spændende skud fra den stamme, der er Arhus’s musikmiljø, og vokser med stor hast, trods han stadig er upcoming. Han udtaler, at han elsker både den afrikanske og danske kultur, men også har en forkærlighed for den urbane hiphop og popkultur – hvilket både kan ses og høres. Hold godt øje med Clovis!

Miss Li – “Komplicerad”

Svenske Miss Li er efterhånden et veletableret navn på den svenske musikscene, og med en tur til L.A. for at co-write Rihannas kommende album, er der ingen tvivl om, at Miss Li har et indiskutabelt lyrisk talent. I fredags udgav sangskriveren det svensksprogede nummer “Komplicerad”, sammen med en engelsk udgave, “Complicated”. Singlen er gennemsyret af elektronisk pop, og byder ungdommen ud på dansegulvet med sit opløftende beat. Med sin lette og fleksible vokal skaber Miss Li ørehængende melodier, der sætter sig fast i øregangene, og man kan skråle med på den svenske såvel som den engelske version af singlen, da begge tekster har et uimodståeligt flow. Svenskerne ville nok kategorisere “Komplicerad” som en hårdtslående ‘powerlåt’.

Ellers tilføjet:

Alpas Ave – “Black Mirror”
Ane Brun – “Don’t Run And Hide”
Betty Bass – “Late Night Call”
Clara – “Nobody’s Lover (feat. Lord Siva)
Den Fjerde Væg – “Jamais vu”
Firewoodisland – “Drop Everything”
Frida Blomberg – “Closer”
june – “Ambulance”
Kaputu – “Better Of”
mags – “all i hear (dada)”
MALMØ – “Farewell Roaring Ocean: The Inevitable End, Pt. III”
M.I.L.K. – “VCR”
Nápoles – “Slowzy”
Neon Priest – “Red Lights”
SHY Martin – “Still the Same (feat. Boy In Space)”
Soon – “18”
Springer – “Protection”
Terra – “Ingenting om dig”
To Absent Friends – “Take It or Leave It”
Verdens Sidste Idé – “Tine er så stille”
Wanna Be Brothers – “Countryman”
Xander – “Labyrint”

Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com