fbpx

Chynna Lewis er hudløst ærlig om stærke følelser på sin debutsingle

Foto: Jen Squires

Den canadiske sangerinde Chynna Lewis kom i fredags ud med sin debutsingle, og vi kan slet ikke få armene ned over de lækre R&B-vibes.

Der er god grund til at være spændt på mere musik fra Chynna Lewis, efter at have hørt hendes debutsingle “Mind and Soul”. Sangen emmer af utroligt lækre og bløde R&B-toner, og hendes soulede stemme er dragende hele vejen igennem. Den flotte vokalpræstation er det altoverskyggende element i nummeret.

Udover det smukke lydunivers, er teksten meget essentiel i sangen. Der er nemlig en meget melankolsk stemning, som bevæger sig i stærke emner som kærlighed og hengivelse. Chynna Lewis beskriver selv om sangens handling:

– Jeg skrev “Mind and Soul” om en ven som jeg blev forelsket i da jeg var i midten af 20’erne. Vi var i en gråzone, og jeg vidste ikke hvor han stod i vores relation, så jeg var virkelig bange for at fortælle ham, at jeg gerne ville mere med forholdet end bare en flirt. Jeg fik endelig fundet mod til at fortælle ham hvordan jeg følte. Jeg var virkelig bange for at blive såret, men jeg følte mig også stærk ved at tage skæbnen i mine egne hænder og række ud efter hvad jeg gerne ville have.

Sangen er altså en personlig fortælling om den sårbarhed hun selv har været igennem. Dog portrætterer hun også andre problemstillinger i sangen “Mind and Soul”, der kredser sig om større samfundsmæssige strukturer. Lewis forklarer:

– Jeg synes dating er svært i den her tidsalder med den illusion der opstår igennem datingapps, og folk leger bare med hinanden. Det gør, at man bliver bange for at udtrykke sine følelser helt ærligt.

Lyt til den dragende single “Mind and Soul” af China Lewis lige her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com