fbpx

LOLA er klar med ny musikvideo til sangen “Deep Soul”

Foto: Anna Sørrig

Den københavner baserede R&B-gruppe udgav i sommers sangen “Deep Soul”, og nu er de klar med tilhørende musikvideo.

Den blomstrende gruppe LOLA, som består af af Mikala Bosetti, August Campeotto på guitar, og Olle Häggeberg, der ud over at være producer, også er co-writer og bassist i bandet. De har bestemt slået bene væk under os, og det er heller ikke længe siden at de spillede til Bands of Tomorrows uimodståelige i Musikhuset i Aarhus. De har blandt andet imponeret med deres debutsingle fra 2018 “They Say”, og nummeret “Deeply” men sidst vi hørte fra dem var i efteråret 2019, hvor de udgav albummet Look At Us Now. Nu er LOLA klar med en musikvideo til sangen “Deep Soul”, som man også kan finde på albummet.

Musikvideoen er en ganske æstetik oplevelse. Hovedpersonen i video er forsangeren Mikala Bosetti selv. Igennem forskellige skud af den smukke sangerinde, bliver vi draget ind i et flot univers, der understøtter den gennemførte R&B produktion rigtig godt. De forskellige lokationer, blandt andet en skov og en sandørken, klæder de dybtfølte tekster og Mikala Bosetti står skarpt i de naturlige rammer.

Musikvideoen er instrueret af Anna Sørrig.