22 feb Stormzy – Royal Arena
Alle fotos: Barbora Gadlinová
Venue: Royal Arena
Dato: Fredag den 21. februar 2020
Der blev balanceret mellem moshpits og store følelser, da Stormzy i går aftes indtog Royal Arena.
[rwp_box id=”0″]
På Roskilde Festival 2016 florerede en buzz omkring Stormzy, efter et heftigt indtog på Apollo. Han blev derfor taget godt imod, da han i 2018 vendte tilbage til pladsen. Og det blev da også nævnt en håndfuld gange at København har en særlig plads i hjertet på grimekongen. Jeg følte en form for stolthed over, at have set ham gå fra en lille scene på Roskilde Festival til en udsolgt arena-koncert, og Stormzy selv virkede også berørt over at være kommet så langt.
Stormzy er lidt af en kamæleon, når det kommer til liveoptrædener. Han har vist, at han er dukkefører for moshpits, men også kan være en karismatisk, dansende performer – som man senest kunne se til rapperens optræden til BRIT Awards, hvor han performede med et kæmpe kor i en regn af ild. Det var derfor ikke helt klart, hvad man kunne forvente af ham på denne ‘H.I.T.H Tour’.
Supporten Jaykae fik fyret op under selv de tørreste, mest fredagstrætte gæster, og allerede her var bassen rimelig tung. Men den gik for alvor gennem kroppen, da aftenens hovedperson trådte op på scenen.
Efter “Audacity” fra det seneste album Heavy Is The Head tog Stormzy lige et øjeblik til at nyde applausen. »This is my dream coming true right now in front of me« sagde han, efter at have erklæret sin kærlighed til København (og Roskilde) og fastslået at dette ville blive en uforglemmelig aften.
Under et par følelsesladede numre som “Do Better” og “Crown”, hvor publikum bastant sang med, foldede Stormzys visuals sig ud bag ham, og viste blandt andet London Eye. Under “Blinded By Your Grace, Pt. 2 (feat MNEK)” var det derimod en lysende kirke, som blev blæst op på den store skærm – meget teatralsk og storladent, men det var som om, at det ikke var helt rowdy nok, i forhold til hvad man kunne forvente. For crowdet var klar på mere, men det tog en del tid, før de fik det. Grimekongen kom dog endelig frem i Stormzy under “Wiley Flow”, hvor de første moshpit begyndte at brede sig. Man kunne nærmest tegne en lineær graf over, hvornår der var moshpit, og hvor meget man kunne mærke bassen buldre i organerne.
Sveden silede af Stormzy, mens han rappede sig igennem “Still Disappointed”, og herefter blev der for alvor fyret op for grimefesten. Stormzy havde smidt trøjen, da det blev tid til de største hits, og han kunne selvsikkert overlade hooket fra “Shut Up” til publikum, der brølede med på ethvert ord. Under sidste nummer – “Vossi Bop”, fik han smurt et tykt lag coolness udover Royal Arena, og der blev rappet med fra salen, i takt med Stormzys headbopping venner på bagskærmen.
Med ømme ben og hæse stemmer kunne publikum forlade arenaen. De var blevet fodret med fløde og moshpits, og selvom vi måtte nøjes med guldregn gennem visuals, leverede rapperen en solid koncert. Han var ydmyg og tilstede, og gav os en smag på følsom grime. Stormzy viste med sin blytunge rap og formåen til at være herre over moshpits også, hvorfor han er blevet så stort et navn på grimescenen, og hvorfor han er kommet så langt – fra Apollo til Royal Arena.
