18 feb PREMIERE: TigerSwan sætter billeder på det altomsluttende crush i ny musikvideo
Foto: Stine Tidsvilde
Den fremadstormende trio TigerSwan har en ny single ude, der handler om at have følelserne uden på tøjet. I dag deler de den tilhørende musikvideo, der komplimenterer følelsen af, ikke at kunne få ordene sagt.
Singlen “Bad Bad Liar” fra det danske popband TigerSwan, blev taget imod med kyshånd af den internationale musikscene, da den kom ud den 17. januar 2020. Sangen tager udgangspunkt i, hvordan man ofte har svært ved at få ordene sagt, når man er helt skudt i en person. Guitarist Christopher Østergaard fortæller om sangen:
– Det er jo altid dejligt at se folk, der går med følelserne uden på tøjet, specielt i tider som disse, hvor der er meget fokus på det perfekte pga. Sociale Medier. På en måde, så er det jo lidt uperfekt, ikke at kunne styre det, og det ville vi gerne bifalde. Så til trods for titlen, så er det bare en hyldest til folk der er håbløst forelskede.
Videoen er optaget på den nyopførte Køge Nord Station, hvor den lange tomme gang symboliserer det tilløb der oftest skal til for at få tingene sagt. Forsanger Andreas, synger “Pretty high on your smile, and im crushing on you”, men der er selvølgelig ingen der hører det i denne kolde ensomme tunnel, og Andreas vandrer blot endeløst rundt.
Nummeret er alt hvad man kunne ønske sig fra et popnummer, samtidig med at bandet formår at krydre med deres helt egen unikke lyd.
Se premieren på musikvideoen til “Bad Bad Liar” lige her: