03 feb Kindness – Pumpehuset

Alle fotos: Barbora Gadlinová
Venue: Pumpehuset
Dato: Søndag den 2. februar 2020

Kindness charmerede i bedste DJ-stil med solide beats og sensuelle dansemoves, der for en kort stund fik én til at glemme de kolde temperaturer og mandag morgen, som ventede lige om hjørnet.

[rwp_box id=”0″]

Adam Bainbridge aka Kindness kan både skrive musiker, sangskriver, producer, videoinstruktør og DJ på sit CV – og de mange talenter bruges også i utallige samarbejder – blandt andet med sværvægtere som Solange, Blood Orange og Robyn (som efterhånden er blevet en fast del af projektet). 
På sit nyeste (og tredje) album Something Like a War får han også besøg af både Jazmine Sullivan, Kelela, Seinabo Sey, Sampha og selvfølgelig Robyn – som man kun kan være lidt jaloux over, at Stockholm fik lov at opleve, da Kindness spillede tre dage forinden koncerten i Pumpehuset – dog havde de alligevel nogle overraskelser i ærmet til aftenens koncert.

Pumpehuset summede, inden bandet trådte på scenen lidt over 21 – og efter en solid opvarmning fra support-actet AKUA var der ingen tvivl om, at denne søndag aften var bedst at tilbringe i en tætpakket koncertsal. Med fire i gulvet og en hård, pulserende bas begyndte trommehinderne at kilde, mens fødderne langsomt fik føling på gulvet – og her gik Kindness på scenen til den gamle kending “Swingin’ Party”.

Og som ethvert velfungerende DJ-set fortsatte de familiære numre med “Cyan” (hvor de også fik sunget lidt af Princes’ “Purple Rain”), “Who Do You Love?” og “I’ll Be Back” – der med sit genkendelige klaver og ømme tekst blev ét af aftenens første magiske øjeblikke. Koncerten bød dog også på numre fra Kindness’ imponerende bagkatalog som sangskriver og producer – heriblandt Robyns “Send To Robyn Immdiately” fra Honey-albummet og det lidt ældre Blood Orange-track “On the Line”, som blev leveret i en mere house-inspireret live-udgave. Her blev det også tydeligt, hvordan kunstneren mestrer at sætte et dansegulv i gang. Selv med et mikrofon kabel fik de slanget sig igennem publikum i elegante bevægelser og formåede at skabe en kollektiv fest. Denne stemning blev yderligere intensiveret på den funky “Raise Up” og en kort a capella udgave af Lumidees hit “Never Leave You (Uh Oooh, Uh Oooh)” dirigeret af den standhaftige korsanger AKUA (support-actet). Her var der dømt fællessang -en DJs vådeste drøm – og dette momentum udnyttede Kindness til fulde med de efterfølgende numre “Hard To Believe” og “Lost Without”, hvor de også delte lyserøde roser ud til publikum.

Diverse synthesizers og samplers blev solidt betjent af de to kvindelige bandmedlemmer, som også sørgede for glidende overgange mellem sangene, imens AKUA og Kindness blev mediatorer mellem de tunge club-tracks og salen, i en flydende position som både afsender og modtager af musikken. De fleste magiske koncertøjeblikke skabes med fælles indsat og et af aftenens højdepunkter var også, da én fra publikum blev hevet med på scenen som percussionist – en opgave som blev taget meget seriøst, og i et kort øjeblik blev al opmærksomhed rettet mod den energiske unge mand, som ihærdigt dansede med på scenen og raslede i vilde armbevægelser.

Men efter sveden langsomt var fordampet, og Kindness havde taget det uundgåelige trin ned og op på scenen igen, var DJ’en klar til at lande sættet med en perlerække af sjælere. Her gemte kunstneren på flere overraskelser – i første omgang kom den danske pianist August Rosenbaum på scenen og gav en til dels improviseret – men ikke mindst meget smuk – forenklet klaverudgave af “Cry Everything”. Bainbridge inviterede herefter endnu en gæst på scenen – den svenske Nadia Nair, som leverede den gåsehudsfremkaldende ballade “Call It Down”, efterfulgt af den følsomme strygerhymne “The Warning”. Men som den sidste energiindsprøjtning fik vi selvfølgelig en groovy kending , hvor Kindness igen kom ned i salen og dansede til det euforiske afslutningsnummer “House”.

En koncert som denne havde dog været optimal på en fredag eller lørdag aften – hvor man til enhver tid havde taget dansefesten videre i byen. Med søndagens trætte legemer og en mandag morgen i vente, stak koncerten aldrig helt af. Med det sagt fik Kindness alligevel alt det ud af publikum, som de kunne, og det var mere end nok til at gøre det til en særdeles bemærkelsesværdig søndag aften.